Ferie med indhold
Kræs for seniorerne

Pinsekirkernes SommerCamp, som afholdes i Mariager den 12. – 19. juli, har nye tiltag på programmet.Det nyeste tiltag hedder SommerCamp Classic, og her skal der kræses for den modne generation. Den står bl.a. på Café Classic med levende musik og hyggeligt samvær samt et stort arrangement i konferencehallen i løbet af ugen. Der er også tænkt på alle andre aldersgrupper, og ugen afsluttes med en kæmpefest.
Årets gæstetaler er Mike Breen. Han har været ledende præst for St Thomas’ Church i Sheffield, England fra 1994-2004. Det er en af de hurtigst voksende menigheder i England og forbillede for mange menigheder i Europa og USA.
/hb