Hvad gør medierne ved os?
Mogens Hansen holder foredrag om Religion i det offentlige rum i Dalby Menighedshus d. 19. februar.Det er menighedsrådene i de gamle Fakse og Rønnede kommuner, der står bag et foredrag med Mogens Hansen, kendt fra Før søndagen og andre kirkelige udsendelser på DR.
Han vil fortælle om mediernes indflydelse:
– De moderne medier råber så højt, at hele befolkningen er i fare for at gå under i boligprogrammer, Deal – no deal og Stjerne for en aften. Hvordan skal vi forholde os? spørger Mogens Hansen og glæder sig til en god debat med menighedsrådsmedlemmer, præster og lægfolk fra sognene.
Alle interesserede er velkomne.