Fra 800 til aflyst konference – GLN Danmark leder efter en ny vej

”Det nuværende format skal måske dø.”

Så klart beskriver landsleder Christian Laursen situationen i Global Leadership Network Danmark. Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om organisationens fremtid. Men efter et fald i deltagelsen på omkring 75 procent fra sidste år til i år er bestyrelsen i gang med en evaluering. Ved den planlagte konference i Skanderup/Lunderskov var blot 13 tilmeldt, da den blev aflyst. ”Der skal noget andet til end det, vi gør nu,” siger Laursen. Det er noget af en kontrast til GLN’s storhedstid.

Da Kirkedanmark mødtes

Global Leadership Summit kom til Danmark i 2005. Da Søren Würtz to år senere kom i bestyrelsen, var økonomien så presset, at man diskuterede at lukke biksen. I stedet blev organisationen genopbygget omkring et stort frivilligt netværk, og Würtz blev selv ulønnet landsleder. Det blev et vendepunkt. I 2016 deltog knap 800 mennesker fordelt på to konferencer. Men for Würtz var det særlige ikke alene antallet.

”Det var helt unikt, at alle kirkeretninger var samlet koncentreret om ledelsesundervisning,” siger han. Frikirker kom. Folkekirkelige miljøer kom. Katolikker kom. Og efterhånden fandt også erhvervsledere uden for det traditionelle kirkelige miljø vej til konferencerne. GLS blev mere end videoforedrag med store internationale navne. Det blev stedet, hvor man mødte hinanden. Den position har GLN ikke længere.

Corona ændrede spillereglerne

Tilbagegangen har flere forklaringer. Både den tidligere og den nuværende landsleder peger på corona som et afgørende vendepunkt. Men udviklingen handler også om noget større: Den vare, GLN engang havde næsten for sig selv, er blevet tilgængelig overalt. ”Der skete noget under corona, som afmonterede wow-effekten af at mødes på en stor konference,” siger Søren Würtz. GLS havde selv været firstmovers på professionelt produceret videoformidling af ledelsesundervisning. Men under nedlukningerne blev digital undervisning hverdag. Samtidig voksede udbuddet af podcasts, webinarer, videoer og online lederudvikling eksplosivt.

”Der skete noget under corona, som
afmonterede wow- effekten af at
mødes på en stor konference.”

Ville man opleve undervisningen fra den amerikanske hovedkonference med dens blanding af erhvervsledere, forskere, politikere, præster og andre markante stemmer, måtte man møde op. Sådan er det ikke længere. ”Man kan tilgå den samme viden med en app og licens i weekenden i sit sommerhus,” siger Würtz. Og Christian Laursen ser samme udvikling. ”Hele mindsettet omkring undervisning og møder er ændret. Nu er der et kæmpe og ofte gratis onlinemarked.”

GLN står derfor med et paradoks: Organisationen mener fortsat at have adgang til unik værdibaseret lederundervisning på højt niveau, men man behøver ikke længere nødvendigvis en konference for at få den. For Laursen er argumentet for at mødes derfor blevet et andet: ”Lederskab udvikles i fællesskaber og ikke kun på sofaen. Når vi siger tingene højt i fælles refleksion, kommer der andre perspektiver på det,” siger han.

”Måske har vi for sent opdaget det unikke ved at samles,” siger Søren Würtz, og det var måske netop dét, organisationen skulle konkurrere på. Samtidig arrangerer flere kirkesamfund og større kirker deres egne lederkonferencer. Christian Laursen peger blandt andet på FrikirkeNets lederkonferencer med 300-400 deltagere. ”FrikirkeNet har taget mange initiativer, hvor ”vores” deltagere er gået over,” siger han.

”Tilbuddene er slet ikke identiske,” understreger Laursen. GLN har et stærkere fokus på ledelse, mens andre konferencer også beskæftiger sig med aktuelle kirke- og samfundsspørgsmål. Men konkurrencen om kirkeledernes tid er blevet større.

Hun anbefalede GLS til alle – nu kommer hun ikke selv

At selv meget loyale deltagere har ændret adfærd, er Bente Pahus et eksempel på. Og hun ved, hvad GLS kan. Bente har deltaget otte gange ved hovedkonferencen i Willow Creek i Chicago, otte gange via satellit i Colorado og seks-syv gange i Danmark. Gennem mange år var hun samtidig en engageret ambassadør for konferencen. ”Her var ledelse for enhver smag, men det fornyende var at lytte til folk uden for kirken på kirkens platform,” siger hun.

For Pahus var det et nybrud, at kirken turde lytte til mennesker, der ikke nødvendigvis kom fra dens egen verden. Fagspecialister, erhvervsledere og store internationale personligheder fik lov til at udfordre kirkelige ledere. Og så var der Bill Hybels. Den amerikanske præst og grundlægger af Willow Creek Community Church var i årtier den visionære kraft bag GLS. ”Bill var generøs, udogmatisk og favnende. Han var verdensmester i at have fingeren på pulsen med, hvad der skete ude i verden, og hvem han skulle invitere til GLS,” siger Pahus.

Men allerede omkring 2011-12 begyndte hun at opleve gentagelser. Og da MeeToo-anklagerne mod Hybels i 2018 førte til hans fald, blev det et afgørende brud for hende. ”Det gav selvransagelse over, om vi havde været blinde i alle de år og bare ukritisk havde slugt undervisningen,” fortæller hun. Efter Bill Hybels’ afgang blev kirkelederen Craig Groeschel et af de bærende navne som hovedkonferencens start- og sluttaler.

”Som kvindelig leder synes jeg, at Craig Groeschel har en teologi og et kvindesyn, som desværre er løbet fra den tid, vi lever i. Derfor mistede jeg interessen.” Bente deltog senest i en hel konference under coronapandemien. I dag mener GLS’ tidligere meget trofaste deltager, at problemet ikke alene er GLN. ”Jeg ville ikke selv komme til en hel konferencepakke. Tiden er løbet fra det konferenceformat. Enkelte talks kan flytte noget. Tendensen er, at ledere hellere vil i dybden med færre ting,” slutter Bente Pahus.

Også GLN’s amerikanske ophav kan være blevet en udfordring. Pahus oplever en voksende skepsis over for USA, mens Larsen fortæller, at enkelte konkret har nævnt Trump som årsag til ikke at deltage. Han understreger dog, at tilbagegangen begyndte tidligere.

Konference eller ej?

Christian Larsen mener fortsat, at GLN har noget særligt at tilbyde: ”Vi er unikke i at komme med kristen værdibaseret kvalitetsledelsesundervisning på så højt fagligt niveau med den diversitet, vi har af forskere, ledere, præster og politikere,” siger Christian Laursen. Men da han bliver spurgt, hvem der lige nu oplever behovet så stærkt, at de er villige til at betale for tilbuddet, er svaret bemærkelsesværdigt:

”Jeg tvivler lige nu på, at nogen vil det.” Würtz og Larsen peger på Norge, hvor GLN ifølge dem lå stille i nogle år og nu er genopstået på lokalt initiativ. GLN Danmark diskuterer nu ikke blot, hvordan næste konference skal se ud, men mere grundlæggende: hvilken opgave organisationen skal have? I flere europæiske lande formidler de lokale GLN-organisationer materialet, mens lokale kirker, organisationer eller andre aktører selv står for arrangementerne. Det kan også blive en dansk model.

”Så længe den gode undervisning om lederskab bliver udbredt, er det lige meget hvordan,” siger Laursen. GLN undersøger samtidig mulighederne for partnerskaber med konsulenter, kirkesamfund, organisationer og netværk, der allerede arbejder med lederudvikling. Fremtidens GLN kan derfor ende med at blive mere formidler og netværk end egentlig konferencearrangør.

Organisationen er presset

Behovet for en anden model skyldes ikke kun et ændret marked. Organisationen er også selv presset. Ifølge Christian Laursen er bestyrelsen og frivillige afviklere hårdt belastede. ”For mange opgaver går gennem de samme personer, og GLN har ikke længere det netværk, organisationen havde tidligere,” fortæller han. Det genkender Søren Würtz fra den modsatte side af historien. Han brugte i vækstårene store kræfter på netop at skabe det frivillige netværk, som kunne bære konferencerne.

”Det er benhårdt arbejde at få skabt en organisation, der kan drive disse netværk,” siger han. Men Würtz er heller ikke sikker på, at målet bør være at få det gamle GLS tilbage. ”Der er en tid til alting.” For ham lever meget af det, GLN har sået, videre. I dag kan han selv samle en ledergruppe omkring materialet uden at have brug for en stor national konference. Paradoksalt nok har GLN dermed selv været med til at skabe en virkelighed, hvor GLN som konference er mindre nødvendig.

Kan GLN finde en ny rolle?

Christian Laursen udelukker ikke, at GLN Danmark kan lukke, hvis organisationen ikke finder en bæredygtig model for både at formidle undervisningen og finansiere arbejdet. Men ambitionen er den modsatte. Ambitionen er ikke at lukke. Om fem år håber Christian Larsen, at GLN’s materiale når mere end 1.000 ledere årligt – uanset hvordan. ”Hvordan det sker, er en rejse.”