Det er godt at blive set i øjnene

Der er ikke mange ting i den her verden, der kan se så slukket ud som et par øjne uden lys. Helt matte og tomme. Til gengæld er der heller ikke mange ting, der kan lyse lige så energisk som et par øjne, der skinner. Det er helt utroligt så meget udstråling, positiv som negativ, der kan være i et par øjne.

Som oftest vil vi selvfølgelig helst have det, som man har det, når øjnene skinner. Men der kan også være perioder, hvor man faktisk har det helt fint med, at øjnene ser lige præcis lige så matte ud, som man føler sig indeni. I nogle kirkelige miljøer var der engang, hvor et par virkelig tyngede øjne og en tynget udstråling blev set som et tegn på, at man måtte være virkelig from. I andre kirkelige miljøer lige modsat. Her kunne et par strålende øjne blive set som et tegn på, at det måtte være, fordi man levede rigtigt tæt med Jesus.

Ingen af delene kan heldigvis bruges som en målestok i den sammenhæng. Til gengæld kan du være sikker på, at når du kender Jesus, så kender du en, som hver dag ser dig i øjnene og ser præcis, hvordan du har det. Han tolker ikke, gætter ikke og misforstår dig ikke. For han ser dig – og han ser dig i øjnene. Og når du kender ham, så kender du faktisk også en, som i overført betydning hver dag kan få dine øjne til at skinne en lille smule mere, uanset hvordan du har det.

Der er ikke mange ting, der gør mere ondt i et fællesskab end at blive overset. Eller hvis den indsats, man yder, ikke bliver set. Men hos Gud bliver du altid set. Gud er nemlig ”en Gud, der ser”, som der står i Det Gamle Testamente. Han overser dig aldrig, og han ser endda, hvordan du har det. Behovet for at blive set, er et behov, der er ligeså gammelt som menneskets historie, og erfaringen af, at Gud er den, der ser, hvis vi vil lade os se, går lige så langt tilbage.

Det er en fantastisk tryg erfaring med Gud. Et privilegie, der følger med at tro på ham. Desværre kan vi nogle gange få det lidt galt halsen, hvor det, at Gud ser mig, enten bliver sagt eller hørt som noget, der mest føles som en trussel. Så kan man få det som Adam og Eva, der pludselig var bange for at blive set af Gud og gemte sig. Det er helt forkert. Eller sådan set havde de vel til dels forstået det korrekt.

De havde brudt det eneste forbud, Gud havde givet dem, og burde logisk set derfor også frygte Gud. Men i praksis blev deres redning det stik modsatte, at Gud så dem og hjalp dem. Vi har helt sikkert alle sammen uden undtagelse gjort alt muligt, som kan give os en god grund til at gemme os for Gud. Men det skal vi heldigvis ikke. Det gode budskab er netop at uanset, hvad du har gjort eller ikke har gjort, så kan du løfte hovedet og kigge op. Du har en ven i Jesus – og lige så tit som du muligvis har hørt den sætning før, lige så sandt er det.

Han ser dig, og han ser dig i øjnene – og lad os så i øvrigt i samme ombæring øve os i at gøre det samme.