Kunst-tema
Maja Lisa får billederne

Kunstneren Maja Lisa Engelhardt modtog selv Kristus i sit liv ved at læse Søren Kierkegaard, fortæller hun. – Tilfreds er ikke det rigtige ord. Men jeg er taknemmelig for, at det stemmer godt med det, jeg så, da jeg sad i kirken første gang, siger kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der netop er trådt ind i Gjellerup Kirke ved Herning.Danmarks ældst daterede landsbykirke er netop taget i brug efter en gennemgribende renovering, og kunstneren betragter nøje altertavlen og tæppet, der er vævet efter hendes anvisninger og rullet ud foran kirkens alter.
Maja Lisa Engelhardt er kvinden bag flere kirkeudsmykninger rundt om i landet, men projektet i Gjellerup er det foreløbig største og omfatter foruden tæppet og alteret en glasmosaikrude, felterne i prædikestolen og farvesætningen i kirkerummet.

Indholdet er ikke mit

”Når jeg får en opgave i en kirke, besøger jeg først kirkerummet helt alene. Jeg har været i kirker, hvor jeg fornemmede, at jeg ikke var den rigtige kunstner. Men da jeg var her første gang for to-tre år siden, fik jeg med det samme en fuldstændig ide om, hvordan jeg skulle løse opgaven,” forklarer Maja Lisa Engelhardt.
Hun har vanskeligt ved at beskrive, hvordan ideerne bliver til, men fastslår flere gange, at hun får det hele givet undervejs.
”Og derfor er det alt eller intet. Siger menighedsrådet ja tak til mit oplæg, ønsker jeg derefter ikke at gå på kompromis med mine ideer,” siger hun.
Det kan lyde krukket, men det er sådan, hun opfatter sit virke som kunstner.
”Jeg modtager billedet med hjertet. Det er, som om billederne står i en række og venter på at blive malet. De er også præget af mig og af den tid, de er malet i. Men indholdet i dem er ikke mit.”

Kristendommens gave

Maja Lisa Engelhardt er født i 1956, og hendes opvækst var præget af mistillid og forsømmelse. Af samme grund var hendes billede af Gud ikke det, der gives i Bibelen, mener hun. Men en dag faldt hun over et af Søren Kierkegaards skrifter.
”Kierkegaard har en stor ære for, at jeg har modtaget Kristus,” siger Maja Lisa Engelhardt, der hver dag læser et stykke fra Bibelen og et stykke af Søren Kierkegaard. ”Kierkegaard er blevet min præst,” siger hun.
Mødet med Kristus hjalp hende at få gjort op med fortiden.
”Da kristendommens gave blev givet mig, fik jeg også tilgivelsens evne. Det gav mig mulighed for – efter flere år – at besøge min mor og tage hende ind til mig. Jeg kunne give slip på selvmedlidenheden. Jeg blev i stand til at tilgive og hjælpe mennesker.”

Kristne landskaber

Siden barndommen har naturen været Maja Lisa Engelhardts element. Det var her, hun søgte tilflugt for at finde ro uden for hjemmet. Og helt fra barn har hun lavet billeder af naturen.
”Det var spændende, at jeg kunne tage en sten eller en blomst og så overføre den til papiret, så det lignede. Senere har jeg forsøgt også at få blomstens duft og stenens tyngde med i mine billeder.”
Maja Lisa Engelhardts landskaber er malet intenst og levende med stærke farver og dristige penselstrøg. En væsentlig del af produktionen er landskaber med bibelske temaer. Den brændende tornebusk, Jakobs-kampen og skabelsen er alle gennemarbejdede temaer.
”Naturen er Guds gave. Med inspiration fra den maler jeg kristne landskaber. Det vil sige landskabet set gennem mine kristne øjne,” tilføjer hun. Der er normalt ingen mennesker i landskaberne, for billederne skal så vidt muligt holdes rene. Men i Gjellerup Kirkes nye alterbilleder er Kristus med.

Kristus i modlys

”Tæppets motiv er det brændende bjerg, hvor Gud talte med Moses. Folket oplevede Guds vælde, men de så ham ikke,” bemærker hun og forklarer, hvorfor hun har valgt et motiv fra Det Gamle Testamente.
”Det er forudsætningen for, at vi kan sidde her i en kristen kirke. Den forløsning, der er i Kristus, sker på baggrund af Gamle Testamente. Gennem syndserkendelsen og bekendelsen, kan Kristus række mig tilgivelsen og forløsningen.”
I alterets midterfelt ses Kristus i modlys. Han kommer til disciplene påskedags aften gennem den lukkede dør.
”Jeg har ikke set Kristus, så jeg giver ham ikke ansigtstræk,” forklarer hun. ”Men hvis du tror, så er det Kristus, du ser på altertavlen. Han er der altid, men jeg stiller det krav til beskuerne, at de selv skal genkende ham.”
Landskabet i det øverste felt er Helligånden, der er vist som lys over et landskab, man går ind i. Dermed er hele treenigheden med i alterudsmykningen, som desuden består af to sidefløje, der viser to veje. Begge fører ind mod midten og op.
”Jeg har fået dem givet og kender ikke betydningen bedre, end andre beskuere gør,” forklarer kunstneren.

Brug for ro

At Maja Lisa Engelhardt modtager billederne som en gave betyder ikke, at det altid er let for hende at arbejde. Det kommer tydeligt til udtryk i hjemmet i Paris, som hun deler med kunstnerkollegaen og ægtefællen Peter Brandes.
”Det betyder meget i dagligdagen, at vi begge kender vilkårene for at være kunstner. Vi arbejder vidt forskelligt, men når jeg hører, at han tramper rundt inde ved sig, så går jeg lige så stille ind med en kop te. Og hvis jeg kommer ud fra mit atelier og ligner en tordensky, ved han, at det ikke lige er det tidspunkt, han skal indlede en samtale.”
For at billederne kan tage form, har Maja Lisa Engelhardt brug for arbejdsro.
”Der skal være helt stille inde i mig, inden billedet tager form. Jeg skal på en måde nå frem til at være tom. Jeg maler jo ikke ud fra mine egne problemer eller andre personlige ting,” forklarer hun.

Sammen med ordet

I foråret havde hun en udstilling i New York med temaet ”The Second Day”. Den handler om skabelsens anden dag, hvor Gud ifølge Bibelen skabte himlen og jorden.
”Amerikanerne har mistet håbet. Det forsvandt med angrebene den 11. september. En mand spurgte, hvordan jeg kunne male så livskraftigt, når verden ser ud, som den gør. Jeg fortalte ham om mit forhold til Gud og til Bibelen, og så sagde han: ’Nu vil jeg hjem og læse i Bibelen igen.’”
Maja Lisa Engelhardt glæder sig, når hendes kunst på den måde virker sammen med Bibelen.
”Det er noget helt særligt at arbejde i et kirkerum. Her skal billedet kunne være sammen med det ord, som er det væsentligste. Hvis ikke det var for Ordet, havde jeg ikke fundet Kristus,” siger hun.
Af Jørgen Hedager Nielsen
Kristeligt Pressebureau