Kan man ikke blande evolution og skabelse?

Desværre. Evolution går ud fra total tilfældighed
og er opstået i direkte modsætning til troen på
en intelligent kraft bag skabelsen.- Hvorfor skal der absolut være en konflikt mellem evolution og troen på skabelse? Er der noget i vejen for at sige, at evolution er Guds måde at skabe livet på?Kristian Bánkuti Østergaard
er biolog og næst-formand for tidsskriftet Origo. Han underviser på Det kristne Gymnasium.

Cand. scient. Kristian Bánkuti Østergaard
svarer på spørgsmål her i Udfordringen
om videnskab, skabelse og intelligent design.
Skriv til tro-og-viden@udfordringen.dk

Det er et meget relevant og forståeligt spørgsmål. Men de to ting lader sig desværre ikke forene. Det skyldes, at evolution og skabelse bygger på to forskellige grundlæggende antagelser: tilfældighed og plan.
Det er ikke uden grund, at evolution og skabelse har været i konflikt i flere hundrede år. De forandringer, man mener driver evolutionen, er 100% tilfældige, mens skabelsen sker ved en planlagt viljeshandling. For at forstå det, skal vi se nærmere på, hvordan evolutionen virker.
Evolutionen bygger
på tilfældige
ændringer i generne
Skaberkraften i evolutionen er mutationer. Mutationer er tilfældige ændringer i dyr og planters gener. Det svarer til at have en tekst på computeren og så lade et etårigt barn slå uhæmmet i tastaturet – det forandrer utvivlsomt teksten, men resultatet er uforudsigeligt, fordi træfningerne på tastaturet ikke er planlagte.
I kroppen er teksten vores dna, og det uforudsigelige barn er mutationerne. Mutationer sker konstant i vores gener, men heldigvis reparerer kroppen de fleste fejl, for mutationerne er skyld i en lang række sygdomme og skavanker.
Hvis et dyr i naturen får ødelagt sine gener ved mutationer, vil det ofte klare sig dårligt og dø, og de muterede gener vil blive elimineret for evigt.
Det kan derfor undre, hvordan tilfældig ødelæggelse skulle kunne drive en udvikling imod ny og højere livsform.
Livet udvikles ved udvælgelse af gavnlige tilfældigheder
kke alle mutationer er skadelige, for langt de fleste er neutrale, dvs. at de ingen betydning har for et dyr eller en plantes overlevelse. Meget sjældent viser en mutation sig at være til gavn.
Vi kalder det en positiv mutation, og dét er råstoffet til evolutionen. Det kan f.eks. være, hvis genet for det brune farvestof hos en kanin blev ødelagt, så pelsen blev lys. Hvis kaninen er så heldig, at mutationen rammer samtidig med en klimaændring, der giver mere sne, vil kaninen være bedre kamufleret mod rovdyr. Den nye hvide kanin overlever og kan give sine hvide muterede gener videre til sit afkom. Med tiden vil flere og flere kaniner i området være hvide, og et lille skridt i evolutionen er taget. Det påstås, at alle disse små skridt kan forklare hele evolutionen.

Evolution bygger på tilfældige forandringer og skabelsen på en plan. De to teorier har et fundamentalt forskelligt udgangspunkt. At blande dem er som at blande vand og olie.
Forestiller vi os fx, at Gud har skabt mutationerne, så reducerer vi Gud til en tilfældighed.
Prøver vi omvendt at sige, at Gud har styret mutationerne, så får vi problemer, for evolutionsteorien siger klart og tydeligt, at der ikke findes styrende kræfter udenfor, og den doktrin er urokkelig.
Det skyldes, at troen på evolution slog igennem i et opgør med den kristne skabelsestanke i 1800-tallet.
Hvis vi tror, at Gud har styret udviklingen, er vi ikke længere evolutionister, men tilhængere af Intelligent Design.

Hvis et krybdyr skal ændres til en fugl, som evolutionen fortæller os, så får vi brug for mange millioner ændringer.
Evolutionens svar er, at de mange ændringer kan finde sted over milliarder af år, men det er meget problematisk.
Hvis en cykel skal bygges om til en bil, så skal HVER ENKEL ÆNDRING gøre cyklen til et bedre køretøj.
Sådan er det også i naturen. Finder der en mutation sted, der ikke er en fordel for vores krybdyr, så vil det ikke klare sig i konkurrencen med sine artsfæller og blive udryddet. Sætter vi bildæk, bremsevæske eller rat på en cykel, vil det ikke forbedre cyklens køreegenskaber. Vi er faktisk nødt til at samle de mange tusind dele på én gang for at få en forbedret cykel – og det kræver en cykelsmed.
De mange millioner dele, der skal tilføjes og udskiftes hos krybdyret for at forandre det til en fugl, kræver også en designer. Tilfældigheder kan ikke gøre arbejdet.

Næste år er det 150-året for Darwin, og der vil blive holdt mange skåltaler, og lovprisningerne af Darwin vil nå nye højder. Nogle gange slipper lovprisningerne jordforbindelsen og bliver til myter. – Test din viden om Darwin.

I avis-udgaven stod der ud for spørgsmålet: Tog Darwin afstand fra sin teori, før han døde? “Muligvis. Kilderne diskuteres fortsat. Se Udfordringen.dk”
Kristian Bankuti Østergaard gør opmærksom på, at han ikke mener, at kilderne viser, at Darwin tog afstand fra sin teori før sin død.

Noget tyder imidlertid på, at Darwin fortrød formen og var imod at hans teori blev brugt til et opgør med kristendommen, ligesom han selv vente tilbage til troen før sin død.
Herunder er et link til en artikel, som beskriver dette.
LINK:
Tog Darwin afstand fra sin teori, før han døde?