Fælles om alt…

’Hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. (Apg. 2, 46-47)’Ovenstående bibelcitat står med guldskrift over køkkenet i iForm-huset i Karlslunde. ’iForm-huset’ er et bofællesskab, men ikke et helt almindeligt ét: De har nemlig en vision.– De, der bor her, skal kunne gå foran i deres egen livsstil, siger Jesper Hansen, der er husets og projektets daglige leder sammen med sin kone Sara. Hun tilføjer:
– Og det, vi brænder meget for, er at dele liv og dele ting. Det er et stort privilegium.
iForm-huset, som det kaldes, er en 208 kvadratmeter stor villa, der tilhører Karlslunde Strandkirke og blev købt af 10 familier fra kirken for 2 år siden. Udover at være et bofællesskab danner huset også ramme om kirkens aktiviteter for 16-25-årige, og tanken er, at det skal være et sted, hvor unge udrustes åndeligt, socialt og karaktermæssigt.
Jesper og Sara laver sammen med kirkens lederskab skræddersyet skole for dem, der vil bo eller komme her. Og fra sommeren er det meningen, at folk, der lige er blevet færdige med gymnasiet, skal kunne give et halvt eller helt år af deres liv til at bo her og udvikle sig i fællesskab med andre unge.
Der vil blive lavet forskellige ’pakkeløsninger’, alt efter hvor meget tid, beboere kan sætte af. Fleksibilitet er, på lige fod med fællesskab, et nøgleord:
– ’Take it or leave it’ fungerer ikke for unge. Vi vil gerne lave forløbet alt efter hvem, der er her, forklarer Jesper.

Lige nu bor der 4 i huset: Jesper og Sara Hansen, begge 24 år, sammen med 18-årige Kimmie Joy Overby Christiansen og Mette Iversen på 26, der ikke var hjemme, da Udfordringen kiggede forbi. Til gengæld var Kimmies kæreste Tobias på besøg; længere inde i huset lå en fyr på sofaen, og nogle kom og gik, mens interviewet foregik. Der er ikke svingdør i huset, men det kunne der måske lige så godt være.
– Der er også andre, der tænker ’det er mit hus’, end dem der bor her. De kommer bare ind og smider sig på sofaen, forklarer Jesper storsmilende.
Kimmie går i 3. G. og har boet her siden oktober. Hun er et godt eksempel på iForm-projektets fleksibilitet: Selvom det er meningen, at man giver sig for minimum et halvt år ad gangen til husets aktiviteter, så er der selvfølgelig ingen, der beder Kimmie om at droppe skolen. Hun er engageret i den grad, hun kan. Hun passer sin skole og sit arbejde, om tirsdagen er hun med i kirkens ungdomsgruppe, og søndage synger hun i 2 lovsangsbands.
– Det gode ved at bo her er, at det er superhyggeligt, siger hun. – Det udfordrende i det er, at man skal være opmærksom på, at der hele tiden er nogen hjemme. Men det er fedt at vide, at vi har en Gud at være fælles om, og hvis jeg vil bede, kan jeg bare gå ind og få alle med på den.
Mette derimod har valgt at give et år til projektet. Hun får vejledende samtaler og er med til at udvikle teenagearbejdet, som hun brænder for.
Hun er med på et skoleforløb som det, iForm-huset ønsker at starte op efter sommerferien.

Efter sommerferien starter iForm-husets skole, som de håber, mange vil tilmelde sig. Der er, ifølge informationsmaterialet, et alternativ til ’bare at have et fri-år’, hvor man tjener penge. Man kan vælge forskellige pakker med mentorrelationer, undervisning og respons på de opgaver, man udfører: Enten et helt år med 1/3 undervisning, 1/3 tjenester i eller uden for kirken og 1/3 til at have et job, både for at tjene penge men også for bare at være ’uden for osteklokken’. Ellers kan man tage et 4-6 måneders forløb med undervisning og projekter eller en mere ustruktureret pakke med undervisning 1 gang om ugen.
Undervisningen er tredelt og handler om at gøre, at være og at lære: Man involverer sig i kirkens projekter, men knytter sig til en gruppe, og man lærer om Bibelen og om livet. Det handler mere om at udvikle karakter end evner, skriver Karlslunde Strandkirke.
– Og forskellen på det her og en højskole er, at mens du lærer, kan du leve det. Det er ’learning by doing’, forklarer Sara.
– Vi skal ikke have teori, vi ikke kan praktisere, fortsætter Jesper.

Men det vigtigste, der er at lære i iForm-huset, er at leve sammen og være fælles om alt, som de tidligste kristne. Det er en vision, husets beboere tydeligvis brænder for, og noget, Jesper synes ligger langt fra vores individualistiske måde at leve på i Danmark:
– Vi er en modkultur, slår han fast.