Find vej hen til Jesus
Det er enkelt at modtage Guds gave, siger Bill Hybels og nævner her tre vers fra Romerbrevet, som kan hjælpe dig med at tage afgørende skridt på vej hen til Jesus.
For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud. (Romerbrevet 3,23)
Ifølge dette har vi alle syndet mod Gud. Det drejer sig ikke blot om de store synder som voldtægt og mord, men også om ægteskabelige sidespring, løgn, grusomhed, ufølsomhed over for andre, selvoptagethed, at miste besindelsen og at snyde. Jeg er villig til at indrømme nogle af disse. Hvad med dig?
For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. (Romerbrevet 6,23)
Ifølge dette vers betyder alle de overtrædelser, som vi har gjort os skyldige i, at vi har fortjent straf. Den straf er døden. Men her tales der også om en gave. Gud tilbyder os en gave, som hedder evigt liv. For intet kan vi modtage Guds tilgivelse og benådning fra den dødsstraf, som vi stod til. Straffen er blevet betalt ved Jesu død på korset. Og ligesom med enhver anden gave er det ikke noget, vi kan gøre os fortjent til, kun noget vi kan modtage. Måden, det sker på, står i
det tredje og sidste vers:
Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. (Romerbrevet 10,13)
Kan du se, hvor enkelt det er at modtage Guds gave? Alt, hvad vi skal gøre, er at erkende, at vi har syndet og fortjener døden, og så bede Gud om hans tilgivelse og om det nye liv, han tilbyder os. Det er, hvad jeg gjorde for en del år siden, og jeg vil gerne opmuntre dig til at gøre det samme.
Bill Hybels er grundlægger af og seniorpastor i Willow Creek Community Church i Chicago. Dette stykke er fra bogen Smittende Tro.