John: Kom til Norge og bliv en discipel

John Engedal Nissen tog på DTS-skole i Norge for at lære at være discipel.Da 20-årige John var færdig med gymnasiet i Kolding, var der ingen tvivl: Han skulle på Discipel Trænings Skole.

John tager et hvil i Himalaya-bjergene ved en lille kiosk, hvor det er lykkedes at få fragtet ”mountain dew” op (sodavand). I baggrunden laver de chai. Det er en slags sød the i mælk.

DTS-skolerne drives af Ungdom Med Opgave – eller Youth With A Mission (YWAM), som verdens-organisatonen hedder på engelsk. Det er ikke bare en bibelskole, men en skole for karakter-udvikling.

Langt oppe i Norge

– At jeg valgte DTS i Norge, skyldtes, at jeg talte med én fra min hjemby, der havde været deroppe før, fortæller John.
Skolen ligger meget afsides på Eintrøa – en time fra Tronheim – ca. 1000 km. nord for Oslo! Der er halv time kørsel til den nærmeste lidt større by.
– Basen er også meget lille, så vi er som en stor familie, fortæller John, der snart skal derop for tredje gang.
– En DTS tager seks måneder, hvoraf tre består af undervisning, og de sidste tre er en outreach til et andet land.
Efter mit første DTS-ophold tog jeg derop igen for at være med i staben på et DTS-hold.
Nu har jeg også taget et tre-måneders kursus om det bibelske verdensbillede. Og til august skal jeg op og være stab igen, fortæller John.
Til januar starter næste DTS-hold, hvor han håber, der kommer nogle danskere op og giver ham selskab. Undervisningen foregår på engelsk, men oversættes til norsk (eller dansk af John!).

Out-reach til Indien

John har været både i Indien og Brasilien med skolen.
Men det var meget forskellige oplevelser:
– I Indien var vores opgave at videregive den undervisning, som vi selv havde fået, inden vi tog på outreach.
De kristne, som vi underviste, havde nemlig ikke fået ret meget undervisning om, hvad det vil sige at være kristen.

Blandt gadebørn i Brasilien

– I Brasilien deltog vi derimod i den lokale UMO-bases arbejde blandt gadebørn.
Vi gik ud og forsøgte at skabe gode relationer til dem. Det var ikke altid let, for langt de fleste af Brasiliens gadebørn sniffer lim, så de var meget ofte påvirkede.
Vi forsøgte at hjælpe, så godt vi kunne, men man kan jo ikke redde hele verden på tre måneder, sukker han.

Med til karneval

– Mens vi var i Brasilien, var der karneval i byen. Vi fik muligheden for at være med i et optog. Der lavede vi både drama, dans og alverdens andet, mens vi forkyndte og delte traktater ud, mindes John.
På et almindeligt DTS-ophold får man rigtig meget undervisning, men for den unge John var det ikke nok. Han valgte at tage et af de sideløbende kurser, den norske skole tilbyder.

Masser af spørgsmål

– Jeg tog et kursus, der hedder School of Biblical Christian Worldview. Det er et tre-måneders kursus i det kristne verdensbillede.
Vi har en tendens til at se meget overfladisk på verden. På dette kursus tog vi virkelig nogle af de store spørgsmål op. Fx talte vi om, hvad åndelighed er, hvad syndefaldet betyder i dag, og hvordan himlen er.
Det var meget udfordrende, fordi man blev tvunget til at tænke over mange af de ting, vi ellers tager for givet.
Jeg står godt nok med en masse spørgsmål nu, men det er, fordi jeg har fået et ønske om at gå i dybden. Hvis vi ikke stiller spørgsmål, kan vi ende med at få en meget overfladisk tro, mener John.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vokse i fællesskab

For John er det at gå på DTS meget mere end at gå i skole.
– Det, der er fedt ved UMO’s DTS’er er, at skolerne er for unge fra alle kirkeretninger.
På baserne er der også mange forskellige kulturer og sprog. Det er spændende, men også udfordrende. Man bor tæt sammen i et fællesskab, hvor man bliver nødt til at lære at håndtere de konflikter, der vil komme. Man vokser ved at lære at løse konflikter sammen med andre, fortæller John.
– Der er UMO-baser over hele verden. Alene i Norge er der otte forskellige skoler, så der er masser af muligheder for unge, der har lyst til at lære mere om Gud.
Er man lige gået ud af gymnasiet, kan det virke lidt uoverskueligt at tage på skole igen, men John forsikrer om, at DTS er mere træning end skole:
– Selv om opholdet er delt op i teori og praksis, er den første del ikke så teoretisk, som man kunne frygte. Det hedder jo en Discipel Trænings Skole, og det er virkelig det, det er: Træning i discipelskab. Sådan er det jo at være kristen. Du bliver frelst på et øjeblik, men at blive discipel er noget, der tager hele livet, fastslår John.