Travlhed er som narkotika

Poul Joachim Stender er sognepræst i Kisserup og Kirke Saaby på Midtsjælland.
I foråret var han bispe-kandidat i Roskilde Stift.Maria satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. (Lukasevangeliet 10,39-40)

Poul Joachim Stender

Alt går stærkt. Vor fritid minder uhyggeligt meget om vort arbejde. Den er besat af aktiviteter. Når mor kommer hjem fra arbejde, skal hun til aerobic på skolen. Far skal til finere etnisk madlavningskursus. Børnene skynder sig at spise deres microovnsopvarmede mad, inden de farer til musik, sport, drama, ridning, spejder. Foreninger, kirker, klubber rækker deres lange blækspruttearme ud efter alle og enhver. Det gælder om at være aktiv. Ingen må kede sig eller være passive.
Menighedsrådene har alle et aktivitetsudvalg. Ingen har tænkt på at nedsætte et passivitetsudvalg for at dæmpe hverdagens jag. Selv husmoderforeningen har skiftet navn til: Foreningen for aktive kvinder.

Man husker det
langsomme

Langsomheden er foragtet og hånet. Kun Trafikministeriet arbejder bevidst for at få sat farten ned. Men der er en hemmelig forbindelse mellem hurtigheden og glemslen og langsomheden og erindringen.
Man husker det langsomme. Langsomme gudstjenester, langsomme salmer, langsomt tilberedt mad, langsom sex, langsomme, eftertænksomme samtaler. Man glemmer det hurtige.

En slående lighed
med Martha

Hurtige rejser. Fast-food. Hurtige forbindelser. Langsomhedens skønhed kan blandt andet iagttages på den måde, hvorpå en kvinde rejser sig fra en stol. De vesteuropæiske kvinder, der minder meget om Martha i teksten, skyder sig ud af stolen, som blev de sendt op af elektriske stød. Som et intercity-tog farer de af sted efter i en spastisk bevægelse at have rettet kroppen ud for at nå et eller andet vigtigt, som aktive mennesker altid føler, de skal nå. Men de sydamerikanske kvinder, der har en slående lighed med Maria, får langsomhedens skønhed til at folde sig ud. Når de rejser sig fra en stol, begynder først deres krop at dirre og sitre svagt. Dernæst begynder de at sprede bryster, arme, mave, hudfolder ud som en blomst, der har stået et stykke tid i solen og uendelig langsomt kommer op at stå og duver herefter langsomt bort fra stolen som et sejlskib, der i havblik glider frem mod den nedgående sol.

Mariaholdningen skræmmer folk

Det er svært at forstå, hvorfor langsomheden, Maria-holdningen skræmmer folk så meget. Gudstjenesten er en provokation mod det hurtige samfund.
Langsomt vender og drejer præsten sig foran alteret, langsomt stiger salmerne op mod himlen, langsomt døbes børnene, og langsomt uddeles nadveren. Hurtigheden, jaget, travlheden, alt det, Martha står for, er en slags narkotikum. Ved altid at have travlt flygter man ikke kun fra sine nærmeste og sine inderste tanker. Man flygter også fra Jesus Kristus. Forskellen mellem en alkoholiker, en narkoman og en, der har styrtende travlt, er ikke stor. De er alle flygtninge. Der bliver ikke tid til at bede, til at gå i kirke, til at læse i Bibelen, til at rejse sig langsomt fra en stol eller langsomt nyde hinanden i slowmotion.
På en eller anden måde er Gud mere synlig i langsomheden end i hurtigheden. Det forstod Maria. Det er, når man tvinger sig ned i omdrejninger og giver sig tid, at Gud dukker op og giver os erindringen tilbage om alt det store, han har gjort og fortsat gør for os. Prøv det!
Af Poul Joachim Stender