Konference om religions- frihed på Christiansborg
Torsdag den 13. november holder Værdipolitisk Netværk en konference om religionsfrihed på Christiansborg.Formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (Kons.) er vært for konferencen, men VPN har medlemmer fra seks partier. Blandt talerne er biskop Kjeld Holm, Århus, der vil tale om tolerance overfor religion i politik.
Chefredaktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad, taler om kristendommen og demokratiet. Teol. dr. Nicolai Winther Nielsen gennemgår demokratiets rødder i Bibelen.
Ph.D. Ravi Chandrar fortæller om praktiske erfaringer med fredelig religiøs sameksistens. Og Jørgen Blohm Knudsen fra Åbne Døre supplerer med oplysninger om det modsatte, nemlig forfølgelse af mennesker, som vil skifte religion.
Konferencen er åben for såvel politikere som andre interesserede. Tilmelding kan ske på www.vaerdipolitik.net.