Salme-maraton i Christiansfeld
Tyrstrup kirke indbyder til salme-maraton og informerer om det allerede i aften, den 6. november.Salmebogen er slidstærk. Den kan læses og synges igen og igen og i Tyrstrup Kirke i Christiansfeld har man nu taget intiativ til en såkaldt salme-maraton.
– Den danske Salmebog bliver ofte kaldt verdens bedste salmebog, og ikke uden grund! Den indeholder mange salmer, der har vist deres slidstyrke gennem århundreder.
– Her er muligheden for at få mere at vide og læse sig igennem salmebogen, siger kirkens præst, Carsten Haugaard Nielsen.
I Tyrstrup kirke vil man hen over vinteren samles hveranden torsdag aften til salme-maraton.
Der er lektier til hver gang.
– Når vi mødes, vil vi synge sammen og høre om salmer, salmedigtere og komponister. Blandt andet vil vi få besøg af en af de nye salmedigtere, Holger Lissner, fortæller præsten.
sl