Spiritualitet er mere end stilhed
Hvad menes med åndelighed og spiritualitet? En stor svensk religionssociologisk undersøgelse viser, at folk typisk forbinder åndelighed med afslapning og oplevelsen af åndelighed. – Meditation kan på den ene side være en religiøs praksis, hvor man fordyber sig i en relation til Gud, men i mange sammenhænge bliver det markedsført som en teknik, som skal hjælpe mennesket med at fordybe sig i sig selv og komme sig i forhold til en presset hverdag, siger den svenske religionssociolog lektor ph.d. Lars Ahlin, Aarhus Universitet.
Biskop Steen Skovsgaard (billedet), Lolland Falster Stift, mener, undersøgelsen udfordrer folkekirken:
– Stilheden har sin ret. Som kirke må vi sørge for undervisning og forkyndelse, som kan give stilheden retning, så det ikke ender med, at man flyder væk i en diffus åndelighed, siger han til Kristeligt Dagblad.