Film-kommentar: Max Pinlig – slet ikke så pinlig endda
Filmen, Max Pinlig, der er baseret på DR-serien af samme navn, skildrer tilværelsen i børnehøjde. Men tager også også kristne værdier op.Max Pinlig er en herlig film for familier med børn i alderen 10 – 14 år.
I Max Pinlig er der maximum fokus på at se med børns øjne på en verden skabt af voksne.
Noget af det første vi opdager er, hvor pinlig Max mor er. Hun er hjertevarm, men buser ud med historier om Max barndom og kommer tit til at sige noget på hans vegne.
Mette Holm spiller rollen, som var hun moren og ikke skuespiller.
Vi får øje på, hvor vanvittigt komplekse de menneskelige relationer er.
Max lyver for at blive accepteret af den dominerende klike i klassen.
Den nye pige i klassen, Ofelia, lyver, fordi det er for hårdt at indrømme, at hendes far er i fængsel, mens hendes mor har et værtshus.
Max mor lyver om, hvordan feer passer på mormors grav for at trøste Max, og indimellem alle de menneskelige fejl får vi os et godt grin, for det pinlige er også sjovt.
Det er en film, som fokuserer på, hvor svært det er for voksne at tage sig tid til at se og møde børns ikke-materielle behov, og hvor svært det er for os alle sammen at gøre det rigtige.
Det er, som om jeg kan høre Paulus i Romerbrevet, hvor han beskriver mennesket og siger: Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.
Lotte Svendsen har instrueret den sjove, alvorlige film om det vanskelige menneskeliv, og det er blevet en mirakuløs blanding af det realistiske og det meget pinlige.
Præsten prædiker om kvinden, der kan tilgives meget, fordi hun elsker meget, og da Max siger til sin mor, at alt er galt, fordi han har fundet ud af, at han er et ondt menneske, da stopper hun op og bliver tænksom, før hun svarer sagte og inderligt:
Hvis der er noget, du ikke er, så er det ond.
Sådan veksler filmen mellem det alvorlige, det pinlige, det frustrerende og det sjove, og så får jeg lyst til at tilføje: men størst af alt er kærligheden.
Filmen havde premiere den 5. december. Den er tilladt for alle.
Det bør nævnes, at der bruges en del bandeord, det er, som om Lotte Svendsen med brugen af bandeord har forsøgt at undgå, at filmen blev alt for elskelig.
Behøver jeg sige, at det er unødvendigt. Filmen kan sagtens bære og være realistisk uden ederne.
Af familiekonsulent ved KLF, Kirke & Medier
Lisbeth Krabbe Haugstrup
