Ildsjæl brændte for at hjælpe mænd

Thorkil Vestergaard-Hansen startede mandecentre i København, Århus og Odense. Den 5. marts sov han ind efter lang tids sygdom.
– Vores far brugte de sidste mange år af sit liv på at arbejde for de udsatte i vores samfund, på at forhindre at endnu flere blev marginaliserede – bl.a. gennem værestedet Fundamentet og Mandecentrene i København, Odense og Århus, fortæller hans drenge Thomas og Martin.
– Selv fra sygesengen slap Thorkil Vestergaard-Hansen ikke grebet om sin livsopgave, skriver Mandecentret.dk og pointerer:
– For Thorkil var det nemlig Jesus, som reddede ham, da hans liv kørte af sporet efter års druk og et forlist ægteskab. Det personlige gudsforhold blev en kilde, hvor han hentede kraft og inspiration til sit eget liv og indsatsen for andre mennesker, hvor han udviklede sig til en visionær og socialt engageret iværksætter.
sl