Specialbutik for kirkemusik

Ny internetbutik specialiserer sig i salg af kirkemusik på cdKirkemusik.com hedder internetbutikken, der vil sælge cd’er med klassisk kirkemusik.
Starten bliver spæd.
– Det bliver efterspørgslen, der kommer til at bestemme udbudet, siger butikkens indehaver, cand.phil. Niels Jørgen Vase, der i mange år har interesseret sig specielt for kirkemusik.
– Men jeg har gjort den erfaring, at det er blevet sværere og sværere at finde kirkemusik på cd i landets almindelige pladeforretninger, og det vil jeg med Kirkemusik.com forsøge at gøre noget ved.
Kirkemusik.com vil satse på den ”ægte” vare i gode og billige indspilninger og supplere med oplysninger om musikken – i håbet om, at det kan stimulere interessen for kirkemusikken og lysten til at købe kirkemusik på cd, hvor man kan være sikker på kvaliteten.
Sitet vil indeholde anmeldelser af alle de cd’er, der bliver tilbudt – samt en kortfattet kirkemusikhistorie og et lille biografisk kirkemusikleksikon.
Naturligvis vil interesserede, der ikke har adgang til internettet, også kunne handle hos Kirkemusik.com. Enhver har mulighed for at henvende sig såvel skriftligt som telefonisk til internetbutikken og få tilsendt alt det materiale, der ligger på sitet.