Stævner for knap så voksne

De senere år har stævner oprettet særlige grupper for 20+ generationen, eller Liminal-gruppen, som baptisterne kalder de unge voksne. Liminal betyder at være et sted midt i mellem.
– Når man er i 20’er og 30’erne kan man let komme til at føle sig lidt midt i mellem. Man er for gammel til at hoppe op og ned, men man føler sig også for ung til TV2 Charlie, lyder det i en stævnefolder fra Baptistkirken.
Derfor mødes man for at mødes for at ”finde ud af, hvordan vi bedre kan følge efter Jesus i et liv fyldt med studium, arbejde og cocktails” på Missionsstævnet 19.-25. juli.
På Pinsekirkernes SommerCamp den 11. til 17. juli inviterer man til ”lækre morgenbuffeter og jazz-café” – vel at mærke hvis man har tilmeldt sig UNG SC for unge over 23 år.