Historien om Mikael

Det er sjovt, hvordan Gud kalder os til at leve et liv med sig – et liv i kærlighed. Og når han kalder os, så skal vi absolut ikke sige nej. Vi har jo allerede bedt: ”Lad din vilje ske”, så hvorfor skulle vi stå tilbage og forhindre den? Gud handler igennem dig, og han taler til dig, og det vil jeg gerne give et eksempel på.For ca. ét år siden gik jeg på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. Der mødte jeg en fyr, der hed Mikael, og som jeg ikke brød mig specielt meget om. Men efter jeg havde gået i skole med ham i et par dage og havde snakket med ham et par enkelte gange, begyndte Gud at tale til mig.

– Spørg, om I skal træne sammen, sagde Gud. Men jeg ignorerede det, fordi jeg som sagt ikke brød mig om Mikael. Det var først, da Herren sagde det femte gang, at jeg handlede på det. Jeg gik over til Mikael og spurgte ham, om han havde lyst til at træne sammen. Det var som et slag i ansigtet, for da jeg spurgte, var Mikaels svar, om en splejs som mig trænede.
Men det var Herrens vilje, og derfor begyndte vi at træne sammen. Den første gang fik vi ikke rigtig trænet, fordi Gud igen talte til mig.

– Fortæl ham din historie, og når du er færdig, så lyt til hans, sagde Gud. Så jeg begyndte at fortælle Mikael min historie om stoffer, alkohol, mindreværd og dæmonisk påvirkning (læs min bog; In Just One Second, hvis du har lyst til at høre mere), og da jeg var færdig, begyndte Mikael ganske rigtigt at fortælle sin egen historie.
Han fortalte om, hvordan han var opvokset i en god kristen familie, men med årene havde vendt sig mere og mere væk fra Gud. Til sidst havde han valgt Gud totalt fra for at tillade sig selv at leve et liv, der var imod hans kristne overbevisning.

Hen mod slutningen af vores tredje trænings-session talte Gud igen til mig:
– Spørg ham, om han stadig føler, at han hører til i mit rige, sagde Herren – og jeg adlød. Straks begyndte Mikael at græde helt ukontrolleret som svar. Herren talte da igen og sagde, at jeg skulle omfavne ham. Jeg sad og kiggede på den fyr, jeg i virkeligheden ikke rigtig brød mig om. Han græd og svedte ekstremt og var samtidig iklædt træningstøj, hvilket ville give os mest mulig kontakt imellem vores kroppe.
Men Herren kaldte, og jeg var nødt til at adlyde – så jeg rejste mig og omfavnede ham, hvilket fik ham til at græde endnu mere. Igen talte Herren:
– I et år skal du gå ved hans side. I et år skal du være hans bedste ven og hans lærer. Du skal lære ham om kærlighed, og hvad det vil sige at følge mig. Det gjorde jeg.

Den dag valgte Mikael igen at følge Gud, og siden har hans liv transformeret sig ekstremt. Jeg ved, at hvis jeg ikke havde lyttet den dag, ville det højst sandsynligt ikke være sket. Så jeg vil stille dig en udfordring til dagen: Næste gang Gud taler til dig, så tænk over, at hvis du ikke lytter, så står du i vejen for hans vilje.
Af Marcus Øland-Christensen
Forfatter og forkynder