Sådan bryder du vanens magt

Paulus giver en enkel vejledning i hvordan man kommer fri af synd„Jeg tror, at mange lever i synd, men ikke kan finde vejen tilbage. Jeg lever selv i synd efter 10 års frelse. Mit største ønske er at leve rent ind for Gud, men synden tager over. Hvad kan man gøre for at komme ud af den“, spørger en læser, der ønsker at være anonym.
Spørgsmålet sætter fokus på et stort problem for mange kristne. Vi ved, at vi er tilgivet for vore synder ved troen på Kristus. Men hvordan i al verden bryde vanens magt, få bugt med lysten til at gøre det stik modsatte af det, vi ved er rigtigt, og få sagt stop lige i det øjeblik, hvor fristelsen er ved at tage overhånd?
Bibelen har svaret – selvfølgelig, for det er det evangeliet går ud på. Gennem Jesu død på korset får vi syndproblemet behandlet i tre omgange:
1. Vi er frikøbt fra syndens straf – det skete, da vi kom til personlig tro på Kristus.
2. Vi bliver frigjort fra syn-dens magt – det er en fortløbende proces, der varer hele kristenlivet.
3. Vi skal en gang komme helt fri af syndens tilstedeværelse – det sker ved Jesu genkomst, når alle dem, der tror, bortrykkes fra denne jord.
Det er pkt. 2. det drejer sig om lige nu. Mens vi er på denne jord, er vi midt i en kamp mellem det gode og det onde.
Rejs dig, når du falder
Først må vi have på plads, at der er forskel på at falde i synd og leve i synd. Lever vi i synd har vi slet ikke noget ønske om at komme på ret køl. Vi har simpelthen sænket standarden. Falder vi i synd, derimod, er det noget vi angrer og beder om tilgivelse for – om det så er for 117. gang. Vi vedkender os Guds standard, og prøver på en frisk – måske for 118. gang!
Derfor: Er du faldet, er der kun en ting at gøre: rejs dig igen! Du har ikke tabt slaget, før du bliver liggende!
Paulus må have haft det ligesom os andre – for i sit brev til romerne, kapitel 7 og 8, indrømmer han sin kamp, men viser også vejen til sejr. Den kommer her:

1. Indrøm at du synder

Paulus kommer med en meget åbenhjertig bekendelse i kap. 7 vers 18: „… det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.“
Ærlighed varer længst. At indse sandheden om sig selv, udgangspunktet for forandring. Har vi nået denne erkendelse, har vi samtidig fjernet grundlaget for synden, og dermed er sejren i udsigt. Husk, at syndefaldet i Edens have startede med en løgn: „Mon Gud virkelig har sagt…“

2. Læg afstand til synden

I sin bekendelse viser Paulus samtidig, hvor han selv står i forhold til den synd, han hele tiden begår. Han vil det ikke, men kommer til det alligevel. Her ligger noget positivt: Standarden er bevaret. Han regner med Guds lov, og giver den ret – selv om han ikke formår at handle efter den. Og dermed lægger han afstand til sine egne handlinger.

3. Mobilisér din vilje

I hele denne proces bruger Paulus sin vilje. Hans krop vil ikke makke ret, men hans vilje er intakt. „Det gode som jeg vil“, siger han. „Det onde, som jeg ikke vil!“
Hvad vil du egentlig? Måske har din vilje ligget passiv hen, og bøjet af for omverdenens pres. Nu er det tid til at finde viljen frem fra gemmerne igen. Brug så din mund til at stadfæste overfor dig selv og andre, hvad du virkelig vil…
Mange kristne har den fejlagtige opfattelse, at en vilje kan være enten svag eller stærk. Det passer ikke. Viljen er kun det instrument, du vælger med. Den energi, du bagefter støtter dit valg med, kan enten være stor eller lille. Det betyder, at alle kan vælge det rigtige. Men ikke alle kan gennemføre deres vilje. Det er her, vi kan bede Gud om hjælp. Men det er vort ansvar at vælge. Gud vælger ikke for os.
Der er også en anden misforståelse blandt kristne: Vi beder „ske din vilje“ til Gud på en opgivende, passiv måde. Efter at vi har rodet rundt med alle vore egne forsøg, beder vi til sidst: OK, Gud, så ske din vilje, da.
Men det er helt forkert. Guds vilje er den stærkeste magt i universet! At bede „ske din vilje“ kan revolutionere dit liv! Ved den bøn forenes din vilje med Guds og lukker op for at Hans planer kan virkeliggøres!

„Syndens og dødens lov“ er en slags åndelig tyngdekraft, som trækker nedad – men den kan ophæves!

4. Regn med evangeliets positive side

„Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme ?“ råber Paulus desperat. Han følte det nærmest som om han slæbte rundt på et lig! Men han havde selv svaret: „Gud ske tak, ved Jesus Kristus, vor Herre!“ (v. 25).
Han forventede hjælp fra Jesus. Han sagde over i købet tak på forhånd, fordi han vidste, at hjælpen allerede var på vej.
Jesu død på korset har nemlig to sider: Jesus tog vore synder på sig – og vi fik hans retfærdighed. Verdens dårligste byttehandel, kan man vist roligt sige. Det er det Bibelen kalder retfærdiggørelse, og den har to sider: 1. Vi regnes nu retfærdige for Gud. Han betragter os ikke længere som syndere, men ser på os „gennem Jesus“. 2. Vi gøres retfærdige af Gud. Fordi vi nu står i ret forhold til Gud kan Han begynde at arbejde med os.
Mange kristne lever på syndernes forladelse, og derved kun i en fjerdedel af den frelse, Jesus har købt til dem. Bibelen taler jo også om renselse i Jesu blod, retfærdiggørelse ved troen på Ham og at vi er født på ny til at leve et nyt liv.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



5. Afvis fordømmende tanker

„Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus“, konkluderer Paulus i kap. 8,1. For ham kan man kun være et af to steder: Enten i Kristus eller udenfor Kristus. Og er man i Kristus, er man retfærdiggjort, og altså ikke længere under skyldens tyngende åg.
Fordømmelsen kan have 3 kilder: 1. Den kan komme fra Gud, og vil gøre det på dommens dag over dem, som ikke er i Kristus. 2. Den kan komme fra djævelen, der betegnes som „vore brødres anklager, som anklager dem for vor Gud både dag og nat“ og 3. den kan komme fra os selv, altså en form for skyldfølelse, som bliver ved med at hænge over hovedet, selv om vi ved, at Gud har tilgivet os.
Paulus siger: Der er ingen fordømmelse – fra nogen af disse tre kilder! Gud vil ikke fordømme dig. Djævelen kan ikke fordømme dig. Og du må ikke fordømme dig selv.
Hvad er der så tilbage? Jo, at afvise de fordømmende tanker. Komme udover de fordømmende følelser. Vælge at tro mere på det Bibelen siger, end det, dine tanker og følelser fortæller dig.

6. Ophæv den åndelige tyngdekraft

„For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndes og dødens lov“, fortsætter Paulus. Syndens og dødens lov er en slags åndelig tyngekraft, som trækker nedad, holder os det jordiske og helst ser os ende i fortabelsen alle sammen. Men ligesom tyngdekraften kan den ophæves.
Hver gang du står ud af sengen om morgenen, „ophæver“ du tyngdekraften. Hver gang du løfter et eller andet „ophæver“ du tyngdekraften! Ikke sådan at den ikke eksisterer mere – for det gør den, og det gør din mulighed for at synde også – men din aktive handling modvirker den; du kan stå ud af sengen, du kan løfte kaffekoppen osv.
Det kan du ikke i egen kraft, heller ikke selv om du mobiliserer al din såkaldte viljestyrke. Men det kan den skaberkraft, som Jesus tilbyder: livets ånds lov! Når du aktivt og i situationen beder „ske din vilje“ til ham, lukker du op for livets ånds lov, det nye liv, han gav dig i den ny fødsel, og rejser dig op af suppedasen!

7. Ret dit sind mod det åndelige

Nu er det ikke meningen, at dit liv skal være sådan en bjerg-og-dal-bane, hvor du må trække i nødbremsen, hver gang du bliver trukket ned i skidtet. Gud vil lære dig at leve et liv i sejr: „…for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige; de åndelige vil det åndelige.“ (8,4).
For helt at forstå denne proces, må vi ty til den gamle bibeloversættelse (fra 1947), hvor disse tre trin klart fremgår:
1. At vandre efter kødet eller ånden
2. medfører øget attrå efter det kødelige eller det åndelige
3. og vil til sidst afgøre om vi opfylder lovens krav eller ej.
Det er lysten, der skal drive værket, og det passer også her. Vandrer vi efter kødet, vil vi attrå det kødelige og bryde loven. Vandrer vi efter det åndelige, derimod, vil vi i samme grad attrå det åndelige og opfylde loven. Tænk engang: Lige så stærk som kødelig attrå kan være, kan lysten til det åndelige blive!
Men hvordan opnår vi den? Ved at vandre efter det åndelige…
Her må vi igen kigge på en anden oversættelse, en engelsk: New International Version. Her bruges udtrykket: „…put your mind on…“, altså „…ret dit sind imod…“. At vandre efter noget er at rette sit sind imod dette. Og det vi retter vort sind imod, vil vi før eller siden få lyst til.
Altså, sagt på rent dansk: Lægger du øre til sladder, kan du nemt blive den, der bringer sladderen videre. Ser du voldsfilm, vil du før eller siden se vold som en mulig måde at „løse“ et problem på. Læser du pornoblade, vil du før eller senere havne i utroskab. Osv. osv.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Et par gode råd:

Vælg, hvad du vil fylde dit sind med! Læs et lille stykke i Bibelen hver dag! Hav altid gang i et par kristne bøger! Lad dig opbygge af kristen musik, der proklamerer noget positivt ind i dit sind! Kom i et kristent fællesskab, helst også en cellegruppe eller husmenighed, hvor du kan stå til ansvar for dit liv, og blive hjulpet på fode igen, hvis du falder! Og hav en åndelig vejleder, en gruppeleder eller præst, som du kan betro alting til!
Sammen med Paulus’ anvisninger, er du i så fald godt rustet til fremtiden!

En mere grundig behandling af Bibelens frelseslære findes i Svend Løbners bog: „Hurra, jeg er fri!“ på www.cBooks.dk.