Europa og Norden forenet i bøn
Sverige har for tiden EU-formandsskabet. En gruppe forbedere mødtes derfor i Stockholm for at bede for Israel, Europa og Norden.
En fælles europæisk-nordisk bønnekonference i Stockholm fra 9.-11. oktober 2009 samlede præster, ledere og forbedere fra en række Europæiske lande og fra alle seks nordiske lande – Island, Færøerne, Norge, Finland, Sverige og Danmark. Konferencen fandt sted i Sankta Clara Kyrka i centrum af Stockholm.
European Union of Prayer er et bønneinitiativ, dannet af bønneledere fra en række Europæiske lande ved en samling i Strasbourg, september 2006, med det formål at iværksætte bøn for det lands regering og statsminister, som på det givne tidspunkt har formandskabet i EU, og at inspirere og opmuntre kirken i landet til bøn for landets ledere.
EU of Prayer søger samtidig at skabe et fællesskab af ledere, som vil være følsomme over for Herren og hinanden, rodfæstet i indbyrdes kærlighed, at bygge relationer på tværs i Europa og mellem bønneinitiativer for at fremme Guds vilje i dette kontinent. (www.euprayer.se)
EU of Prayer ledes af en visionsgruppe på fire personer fra Irland, Storbritannien, Tyskland og Schweiz. Derudover tilstøder en gruppe på cirka 25 personer fra en række lande i Europa, med et kald til forbøn for nationerne og deres ledere og med en følsomhed for Helligåndens inspiration og vejledning, når de rejser til pågældende nation og betjener den i forbøn.
Sverige har for tiden formandskabet i EU. Derfor denne bønnesamling i Stockholm.
Det var stærkt at opleve dette fællesskab i bøn for landet – opleve, at Gud kærer sig om det, også når der peges på synd. For når vi taler om en nations synd, taler vi samtidig om frelse.
En af Sveriges egne kristne ledere havde vel det stærkeste indlæg om sit lands tilstand, og med baggrund i et ord fra Es. 26.8-10 bad om, at Gud vil handle med dom over det, som må dømmes, for at bringe nationen til omvendelse.
når dine domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorden, retfærd. (v.10)
Gud har nationerne på sit hjerte. Der er også et kald til nationerne om at tjene ham, og hans plan, at gøre denne verdens riger til Guds. De har hver især deres unikke særpræg og gave til at tjene Ham med. Derfor er det meget vigtigt at bede for et lands regering, dets statsminister og folkevalgte.
Medlemmer af Rigsdagens kristne gruppe, alle fra forskellige partier, deltog også ved en samling og det var bevægende at høre deres indlæg og bøn, at mærke deres hjerte for at tjene Gud i deres hverv som folkevalgte.
Jeremias skrev til de jøder, som var bortført til Babel (Jer. 29,7): og lad det lands vel, til hvilket jeg har ført jer, ligge jer på sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også jer godt
I 1. Tim. 2,1-4 formaner Paulus menigheden således: Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.
Og vi er ikke overladt til os selv, når vi beder; vi har en hjælper, Helligånden, som vil vejlede os til at bede i overensstemmelse med Guds vilje, også når det gælder bøn for nationen.
Overskriften er ikke et spørgsmålstegn, men en tankevækkende udtalelse, som faldt i forbindelse med et indlæg af lederen for European Coalition for Israel og hans spørgsmål hvordan kan vi bede for EU, med kraft og efter Guds vilje?
Initiativet til dannelsen af ECI i 2001 blev taget af en finsk journalist, akkrediteret ved den Europæiske Kommission, som efter 7 år i Brussel havde opdaget, at Israel kun havde meget få venner i EU.
Hjemvendt fra Brussel begyndte han at kontakte en række kristne ledere for at forme et organ, en fælles røst, som ville tale Israels sag i EU.
Tjenesten har siden udviklet sig og efterhånden opnået stor respekt og anerkendelse, både i EU og hos den Israelske regering, som en troværdig partner, i kampen mod antisemitisme og for ihukommelse af Holocaust.
ECI har en vægtergerning, i bøn og som fortaler for Israel og forståelsen af Guds plan med det jødiske folk. Se mere på www.ec4i.org
Han mindede om, at Europa har en rig arv og velsignelser fra det jødiske folk; at væsentlige værdier, såsom menneskeværd, kommer fra dem. At vore rødder går tilbage til Abraham og at svaret på, hvordan ulykken kunne ske gennem udryddelsen af millioner af jøder i Holocaust er, at kirken skar sine (jødiske) rødder af. Uden rødder, ingen kraft.
Dette er baggrunden for udtalelsen: Israel er nøglen til vækkelse og enhed i Europa. At der i vækkelseshistorien kan spores en tydelig forbindelse mellem forståelsen af Guds plan med det jødiske folk, og de troendes kærlighed til Herren og hans mission og enhed.
Dette er den trosprøve, vi står over for. En Kairos tid for Guds folk – til at komme på linje med Herren, i det Han vil med det jødiske folk. En alvorlig tid, hvor vi må drage nær til Gud, nær til hinanden og bede.
Lørdag eftermiddag var der bøn for de Nordiske lande. En festlig samling, hvor landenes flag blev båret ind, efterfulgt af skriftlæsning og blæsning i Shofar. Alle de nordiske flag er mærket med et kors, hvilket må minde om, at Nordens folk er tilegnet Herren. Der lød også profetiske ord, et opråb til Nordens folk om at vågne op, vågne op til bøn og kamp, for Herren har en kamp at vinde i de nordiske lande, og vi Hans folk er Hans armé.
Der blev bedt for landene et efter et, og for Danmark bad vi – især for kirken, om:
at forstå den ånds kamp, som raser
at kunne se den ondes planer og forsøg på at ødelægge, både i kirken og i nationen
at vågne op og stå som vægtere på muren, så den ondes planer ikke lykkes
at stå iklædt den fulde rustning, jfr. Ef. 6
at tro på og ikke ringeagte det profetiske ord til nationen, som Gud giver igennem sine tjenere, jfr. 2. Krøn. 20b, men at våge og bede over det, så det Gud vil med os, må ske. Jfr. Es. 62,6-7
Og for vores folketing, regering og statsminister, bad vi:
at Gud vækker ånden i dem, så de indtager en stilling, og træffer beslutninger, som fremmer Guds vilje
Efter bøn for Danmark delte en kvinde fra Rumænien følgende ord angående Danmark:
Hun så mange små stykker guld, små ædelstene, spredt rundt om i landet. De var meget værdifulde, men var ikke forbundet med hinanden.
Så kom der ligesom en kraft, der som en usynlig hånd begyndte at samle guldstykkerne, som blev smeltet sammen og formet til en sejerskrans.
Den var ikke beregnet for hovedet, men mindre, udformet som et smukt armbånd, beregnet for Herrens arm.
Hendes udlægning er, at kransen – som regerende symbol, endnu ikke er færdig, men skal formes igennem vore bønner.
Må det ske!
Rakul Kristiansen er kordinator i Bøn for Danmark og desuden aktiv i Bedehus Danmark
