Gør noget! Tag chancer!
I Jylland har vi et godt ord, der siger: Det er bedre at komme galt af sted end slet ikke at komme af sted!
Af redaktør Henri Nissen
Det er bedre at forsøge – og så måske fejle, – end at sidde med armene over kors – og intet foretage sig.
I et afrikansk land, hvor jeg ofte arbejder, siger man altid patience (tålmodighed), hver gang et problem dukker op.
Og nogle gange er det selvfølgelig godt at kunne være tålmodig under lidelser og fattigdom i en uretfærdig verden. Men ofte har jeg lyst til at råbe til disse handlings-lammede stakkels mennesker:
Nej, du skal ikke være tålmodig! Du skal selv gøre noget ved din situation – nu!
For det er jo ikke altid, at tingene løser sig, hvis man bare er tålmodig. Ofte må vi selv gøre noget for at forandre på det, der ikke er godt.
Bedre bliver det ikke af, at man ofte blander Gud ind i sin tålmodigheds-snak, så passiviteten får en kristelig fernis.
Jo, tålmodighed er en kristen dyd – på rette tid og sted. Men ofte er det bare en undskyldning og falsk religiøsitet. Og det er ikke kun i Afrika…
Har du tænkt over, at det faktisk kan være en synd ikke at gøre noget…?
Nej…? Men det er faktisk budskabet i søndagens tekst.
Han, som begravede sit talent, han blev straffet! Selv om det var af (guds)frygt.
Det stemmer ikke helt med vores moderne slatne udgave af kristeligheden, hvor det tværtimod betragtes som en dyd intet at foretage sig. Og hvor de kristne, der er aktive og forsøger at foretage sig noget, betragtes med stor mistænksomhed…
Uha, aktivister. Hvorfor sidder de ikke bare med lukkede øjne og foldede hænder og lytter andægtigt til præsten som os andre – juleaften?
Nogle forsøger at udlægge denne tekst, som om den handler om vores liv i almindelighed. Om at leve i nuet osv. Men Jesus siger jo tydeligt, at den her historie handler om Guds rige.
Den handler altså først og fremmest om, hvordan vi forvalter vores talenter i forbindelse med vores tro.
Og det er en meget relevant tekst – netop i vores tid, hvor nogle fejlagtigt tror og prædiker, at det med troen er noget, du kan have inden i dig eller oppe i hjernen – uden på nogen måde at være missionerende eller lade det få indflydelse på den måde, du lever på. Men det mener Jesus altså ikke. Tværtimod.
Vores evner og muligheder skal vi bruge fuldt ud. Jo større talenter, vi har, des mere forventes der af os. Jo større chancer, vi tager for Guds riges sag, des bedre er det…!
Overvej, hvad det konkret vil sige i dit tilfælde.
Overvej derefter, hvad det mon betyder for din kirke.
(Men glem ikke dig selv. Det er altid fristende at fokusere på, hvad de andre burde…)
Det er tankevækkende, at den uduelige tjener netop undskylder sig med sin gudsfrygt. Af frygt for Gud begravede han sit talent.
Hvor er der mange, som har fået det forkerte billede af Gud som hård og fjern og uberegnelig. En, der slår ned på os, hvis vi begår fejltagelser. Og så tør man ikke foretage sig noget. Det er bedst at spille død – indtil man er det.
Andre har måske nok et billede af Gud som kærlig og tilgivende. Men af frygt for mennesker foretager de sig ikke noget.
Her er problemet, at man ingen gudsfrygt har. Men vi skal frygte Gud mere end mennesker – fordi han er almægtig – og vidunderlig.
Det skønne ved denne tekst er, at Jesus bekræfter, at Gud Fader ikke er en gammel senil bedstefar på en lyserød sky.
Gud er aktiv og dynamisk.Og sådan skal hans børn være. Han vil se de talenter, som han har udstyret dig med, omsat i praksis, så de gør gavn.
Han vil se dig blomstre!
Han véd, at du har det i dig. Men det skal bruges og omsættes. Vi skal investere os selv og alt, hvad vi har.
Så velsigner han det. Og livet bliver meget sjovere.
