Blæser vi på Ånden – eller blæser Ånden på os?

Spørgsmålet er tema for Dansk Ethioper Missions årsmøde lørdag den 10. april i Skjern Kulturcenter.I Etiopien fyldes Mekane Yesus Kirkens kirker søndag efter søndag til bristepunktet af mennesker, som klamrer sig til Gud i troen på Jesus. Etiopiske kristne oplever Helligåndens voldsomme forandringskraft i form af helbredelser og vækkelse.
Erfaringerne fra Etiopien er, at Helligånden overrumpler og overrasker. Hvordan udfordrer erfaringerne fra Etiopien Guds folk i Danmark? Dette tema tages bl.a. op af Yonas Yigezu fra Etiopien.