Askesky over kristent mediekursus

Alle tre talere på søndagens program blev forhindret af askeskyen, da Forum for Kristne Mediefolk i weekenden holdt seminar på Kolding Internationale Højskole.

Dr. Viggo Søgaard blev forhindret i at undervise danske mediefolk.

De to gæstetalere fra Norge, chefredaktør Finn Jarle Saele og tidl. stortingsmedlem Anitha Appelthun, kunne ikke som planlagt flyve til Danmark. Den islandske askesky betød at flyvningen var indstillet. Da det gik op for talerne, var det for sent at rejse den lange rejse med bil fra Bergen til Oslo eller Kristiansand og derfra med færge og tog til Kolding.
Også professor Viggo Søgaard blev forhindret, fordi han befandt sig i Norge, da flyvningerne blev indstillet.
Til alt held var udenrigskorrespondent Richard Oestermann fra Jerusalem kommet frem til Danmark før lufthavnene blev lukket, så han kunne tale om lørdagen. Men derefter opstod problemet: Hvordan kommer jeg hjem igen?
Oestermann bliver nu nødt til at tage et tog hele vejen ned til Italien, hvorfra det stadig er muligt at flyve til Israel…
Henri.