Kristendom har overhalet islam
Stor ny undersøgelse viser, at kristendommen i løbet af de sidste 100 år har overhalet islam i Afrika. De to religioner ser forholdsvist positivt på hinanden i Afrika, og de fleste mener, at Gud er nødvendig for moral og vil gerne indføre en moralsk lovgivning.I begyndelsen af 1900-tallet var både kristendom og islam relativt små religioner i Afrika syd for Sahara. Men det er de langt fra mere.
I løbet af de sidste hundrede år er kristendommen fordoblet 70 gange og overhaler dermed islam, som i samme periode er fordoblet 20 gange.
Det betyder, at kristendommen i Afrika syd for Sahara er vokset eksplosivt fra 7 til 470 millioner i løbet af hundrede år, mens islam er vokset fra 11 til 234 millioner.
En femtedel af alle kristne i verden bor dermed i Afrika syd for Sahara. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som har undersøgt synspunkterne fra forskellige religiøse grupper.
Undersøgelsen viser også, at hverken kristendom eller islam vokser væsentligt på bekostning af den anden religion. Det er altså småt med konverteringer imellem disse to religioner.
De kommende år vil, ifølge undersøgelsen, ikke byde på den samme eksplosive vækst, som man så i sidste århundrede. Det skyldes, at 90 pct. enten er kristne eller muslimer, og at der, bortset fra en lille procentdel, indtil videre ikke er mærkbare konverteringer fra den ene religion til den anden.
Uganda er midlertidig en undtagelse. Her beskriver omkring en tredjedel, der voksede op som muslimer, sig nu som kristne. Omvendt er der meget få, der er opvokset kristent og skiftet til islam.
Procentdelen af de traditionelle afrikanske religioner er tydeligt formindsket i de sidste hundrede år.
Mens 76 pct. af befolkningen i Afrika syd for Afrika bekendte sig til de traditionelle afrikanske religioner i år 1900, er tallet nu langt mindre, eftersom over 90 pct. bekender sig til enten kristendommen eller islam.
På trods af det faktum har de traditionelle afrikanske religioner ikke mistet deres indflydelse. Mange af dem, der i undersøgelsen siger, at de er dybt engageret i kristendommen eller islam, indblander også dele fra de traditionelle afrikanske religioner i deres dagligdag. Fx heksekunst, onde ånder, ofringer til forfædre, traditionelle religiøse helbredere og reinkarnation.
I Tanzania, Mali, Senegal og Sydafrika fortæller mere end halvdelen, at de ofrer til forfædre eller ånder for beskyttelse.
Det høje antal af religiøst aktive står i skarp kontrast til den vestlige verden. I mange af landene syd for Sahara siger ni ud af ti – eller flere – at religion er meget vigtig i deres liv.
De lande, der er mindst religiøse i Afrika, er stadig mere religiøse end fx USA, der er blandt de mest religiøse lande i den industrielle verden.
Den høje religiøse aktivitet betyder ikke nødvendigvis flere konflikter, eller måske nærmere bekymring for konflikter. Afrikanerne ser arbejdsløshed, kriminalitet og korruption som større problemer end religiøse konflikter.
Graden af bekymring for religiøse konflikter varierer fra land til land, men stiger i takt med bekymringen for etniske konflikter. Det skyldes formentlig, at de ofte hænger sammen.
I sammenligning med folk fra andre regioner er folk i Afrika syd for Sahara mere optimistiske med at udtrykke, at deres liv vil forandres til det bedre. Størstedelen er dog samtidig utilfredse med, hvordan det går i deres land.
Selvom kristendom og islam er de to største religioner i Afrika, synes hverken kristne eller muslimer, at de ved særlig meget om den anden religion.
Mange kan dog ikke lide tanken om, at en af deres børn gifter sig uden for den pågældende religion.
Særligt kristne ser i mange af de lande, hvor undersøgelserne er foregået, de to religioner som meget forskellige frem for at have meget til fælles.
Men de to religioners syn på hinanden er dog umiddelbart positivt. Muslimer siger generelt, at kristne er tolerante, ærlige og respekterer kvinder, mens halvdelen af kristne i de fleste lande siger, at muslimer er ærlige, hengivne og respekterer kvinder.
Samtidig siger flere, både muslimer og kristne, at de er mere bekymret over ekstremister inden for deres egen tro, end over ekstremister fra den anden tro. Hos de kristne er det dog kun i lande, hvor majoriteten består af kristne, at denne holdning findes i udpræget grad.
Langt størstedelen i undersøgelsen mente, at det var nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk og have gode værdier.
Samtidig sagde majoriteten i næsten alle lande, at den vestlig musik, film og tv har skadet det pågældende lands moral. Størstedelen – særligt kristne – indrømmer dog samtidig, at de personligt godt kan lide vestlig underholdning.
Både de kristne og muslimerne udtrykker stærk modstand over for homoseksuel adfærd, abort, prostitution og sex mellem ugifte. Muslimer er dog mere tilbøjelige end kristne til at godkende polygami (flerkoneri) eller sige, at det ikke er et moralsk anliggende.
Mens enten størstedelen eller en stor del af både kristne og muslimer foretrækker demokrati og religionsfrihed, vil de gerne basere landets love på enten Bibelen eller Sharia lovgivning.
I flere lande er der i øvrigt betydelig støtte blandt muslimer for straffe som stening af folk, der begår utroskab, og piskning eller afhugning af hænder hos tyve. Støtten for disse straffe er konsekvent mindre hos de kristne.
Undersøgelsen viser desuden, at omkring en tredjedel af muslimerne i syv lande støtter dødsstraf for at forlade islam.
De fleste kristne og muslimer oplever troen som intens, direkte og personlig. I de fleste lande har tre ud af ti – eller flere – oplevet guddommelig helbredelse, modtaget en direkte åbenbaring fra Gud eller været vidne til dæmonuddrivelse.
Noget overraskende tilhørte de afrikanere, der havde oplevedet dette, ikke pinsekirken.
Undersøgelsen omfattede 25.000 ansigt-til-ansigt interview på 60 sprog og dialekter i 19 lande fra december 2008 til april 2009. Den repræsenterer 75 pct. af befolkningen i Afrika syd for Sahara.
