Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Min mand og jeg har en søn, som igennem mange år har givet os mange bekymringer. Vi har brugt mange kræfter på at hjælpe med at udvikle hans interesse i andre mennesker og aktiviteter med andre. Som lille ville han helst bare læse og se på tv. Han havde få venner, som han var trofast overfor, men han skulle alligevel nødes til at tage kontakt med dem. Han er og har altid været velbegavet og vellidt, og vi blev opfordret til at lade ham være den, han var. Lærerne og sidenhen skolepsykologen var ikke enige i min bekymring. Han blev beskrevet som begavet, moden ud over alderen og god til at analysere og formulere sig. Sidenhen har han haft et problematisk forhold til computerverdenen, blev til sidst helt opslugt af den, skoleforløbet blev ødelagt, og vi måtte have professionel hjælp til at styre det. Et par kæresteforhold påvirkede ham voldsomt i negativ retning, han fik det begge gange psykisk dårligt, måtte afbryde daværende skolegang. Han har adskillige gange forsøgt at gennemføre en uddannelse, men klarer ikke at gennemføre. Sidst har han bedt os om at få lov til at komme hjem at bo igen, fordi han havde det meget dårligt psykisk. Her fik han det hurtigt bedre, men computerverdenen fylder meget i hans liv igen. Dette årelange forløb uden at vide, hvad vi egentlig har med at gøre, og hvad vi skal/ikke skal gøre, slider enormt på mig og på mit og min mands samliv. Jeg bliver igen og igen væltet af stor angst og bekymring. Jeg vil bare være glad, hvis du vil læse dette og give mig en eller anden tilbagemelding, for jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal bede om.
Venlig hilsen N.N.
Kære N.N.
Sikke en svær situation I er i og har været længe. Der er ikke noget, som slider mere på forældre end bekymringer for deres barn. Ud fra din (forkortede, red.) beskrivelse af ham kan det undre mig lidt, at hverken lærere eller skolepsykolog har set eller reageret på de ting, I har observeret. Det er jo ikke nok, at man kan klare sig rent fagligt, eller at man er god til at formulere sig den sociale udvikling og læring er absolut lige så vigtig, hvis ikke vigtigere. Nogle gange hænger social tilbagetrukkethed sammen med en manglende kompetence omkring aflæsning af andre børns/menneskers signaler, kropssprog og i det hele taget en udfordring omkring at bearbejde og fortolke emotionelt input. Det kan være meget frustrerende og overvældende for mennesker, der har det sådan, og det kan fra den vinkel være meget forståeligt, at de vælger at trække sig fra sociale relationer og i stedet fordyber sig i et medie som fx computeren, hvor de er trygge og kompetente. Ofte hænger det sammen med en over gennemsnitlig begavelse inden for andre områder, som her opleves som over alderssvarende. Og når børn er vældig godt begavede kan man have en tendens til at underkende de andre problemer, der følger med. I virkeligheden har sådanne ellers godt begavede børn brug for at blive grundigt oplært i, hvordan man håndterer og gebærder sig i forhold til de sociale aspekter. De har brug for at blive tæt observerede, korrigeret kærligt og tålmodigt og at blive vejledt i detaljer om, hvordan man kan handle/forstå anderledes. Lære det udenad, om man så må sige. Måske er det noget tilsvarende, der er tilfældet i forhold til jeres søn.
Heldigvis lyder det, som om jeres søn er en fighter trods modgang bliver han ved med at kæmpe, bl.a. for at få en uddannelse. Det er stærkt, at du og din mand har fundet kræfter til at støtte ham, men når du skriver, at du ikke engang ved, hvad du skal bede om, så fortæller det mig, at du/I er alt for alene i det her! Du og din mand har i den grad også brug for støtte for at kunne blive ved med at være der for jeres søn! Hvad der har været årsag til, at jeres tidligere henvendelse til lærere og skolepsykolog ikke har givet resultater, ved jeg ikke, men jeg vil kraftigt opfordre dig/jer til at opsøge anden professionel hjælp nu! Få evt. jeres søn grundigt udredt ved psykolog, så I får nogle svar på, hvad det er, der er særlige udfordringer for ham. Naturligvis er det ubærligt frustrerende ikke at vide, om det, man gør/tænker, er det rette eller ej? I har selvfølgelig brug for en forståelse af, hvad det handler om, og for nogle konkrete redskaber, hvis I skal kunne blive ved med at støtte ham. Og så skal I sørge for at nære jeres eget parforhold også, have tid sammen og gøre ting sammen, som kun handler om jer, og som er renset for bekymringer om jeres søn!
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg er en mand midt i fyrrerne, jeg er single og har ikke meget kontakt med min familie. Jeg har et arbejde, som jeg er nogenlunde tilfreds med, og et par kollegaer, som jeg ses med i ny og næ uden for arbejdstid. Jeg har ikke nogen fast kirke, jeg kommer i, der er ikke nogen i mit lokalområde, som siger mig noget. Mit problem er, at jeg ofte har en form for livslede, gider næsten ikke stå ud af sengen om morgenen og tænker på, at det næsten ville være bedre at dø, ikke sådan at jeg går og har selvmordstanker, mere bare sådan en følelse af, at det kan være lidt lige meget, om jeg lever. Hvordan får man indhold i sit liv i min situation?
Hilsen B.
Kære B.
I modsætning til dyrene har mennesket fået en udvidet bevidsthed. Vi har en unik evne til at tænke over ting, forholde os til os selv. Det betyder, at vi har mulighed for at vurdere og fortolke det, der sker omkring os. Det betyder også, at to situationer ikke nødvendigvis betyder eller opleves på samme måde af to forskellige mennesker. Nogle mennesker trives fint med en tilværelse som single, med et ok arbejde og nogle kollegaer, de er fortrolige med. Andre gør ikke – og du er uheldigvis en af dem! Men det betyder altså også, at det ikke nødvendigvis er selve situationen, der er problemet men din indstilling til den. Du er ikke tilfreds med dit liv som det er lige nu! Heldigvis, kan man sige, for det kan ændres. Her er du nødt til selv aktivt at tage ansvar for, at din hverdag bliver mere meningsfuld, udfordrende og dejlig. Det betyder, at du er nødt til insisterende at spørge dig selv om, hvad der er vigtigt og meningsfyldt for dig? Hvad ville gøre dit liv værd at leve måske endda dejligt? En levende kirke? Så opsøg andre kirker, overkom den besværlighed, det er at skulle køre lidt længere, og prøv af, indtil du finder én, der er rar for dig at komme i. En kæreste? Så gå på udkig efter én find ud af, hvor der kunne være mulighed for at møde en sød pige, på lejre, kurser, gennem en fritidsaktivitet, eller over nettet. Vær udholdende. Ransag dig selv, og sæt fokus på dine ressourcer og potentialer hvad er du god til? Hvad har tidligere fornøjet dig? Hvilke mennesker er sjovest at være sammen med og gå så efter det. Få en hobby, måske en hund? Sæt dig nogle små mål for, hvordan resten af måneden kan blive mere meningsfuld og prøv så at tage én måned ad gangen.
Vigtigst af alt: GØR NOGET i stedet for at resignere for det kan lade sig gøre, ansvaret er dit!
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
