Med åbne arme
Massoud Fouroozandeh er født i Iran og tidligere muslim. Siden 1997 har han været leder af den farsi-talende menighed Church of Love, som i dag har afdelinger i bl.a. Odense, Århus og København. Sideløbende studerer han teologi ved Aarhus Universitet.»Allah – Akbar«, Allah er stor. Dette var, hvad jeg allerførst lærte om min Gud, da jeg var muslim. 
Enhver god muslim skal nemlig huske den sætning og gentage den mindst 40 gange om dagen, hvis han fortsat ønsker Allahs velbehag. Da jeg senere blev kristen, hørte jeg en anden sætning: »Gud er kærlighed.« To forklarende sætninger i hver sit leje, om hvem og hvordan Gud er?
Teksten til 3. søndag efter trinitatis er en bekræftelse på, at Gud i kristendommen elsker sine skabninger, og han vil aldrig give afkald på mennesket. Han er en »løbende« og aktiv Gud, der søger dag og nat med sine kærlige øjne efter den fortabte søn eller datter. Han er tålmodig, men ikke faldet i søvn. Han er kærlig, men også retfærdig. Han venter på dig og mig og løber os i møde for at tage os i sin favn. Ja, denne Gud har ikke blot en kærlig egenskab, men han er kærligheden selv.
I dagens tekst fortæller Jesus en tankevækkende historie. En søn går til sin far og kræver at få sin arv udbetalt før tid. Da han har fået sine penge, drager han ud i verden og ødsler det hele bort i et udsvævende liv. Da han ikke har flere penge, må han sulten og fornedret overveje sine muligheder. Dem er der mange af, og den rigtige vej er ikke altid den korteste eller den nemmeste. Men den er der altid, hvis vi går i os selv og tænker os om!
Sønnen vil egentlig gerne hjem til sin far. Men i sin egen overbevisning har han ikke blot kastet sin tid og formue bort, men også sin status og identitet som søn. Han er gået over en afgørende grænse og kan ikke tænke andet, end at han har mistet sine rettigheder i familien. Måske kan du nikke genkendende til denne situation, hvor håbløshed, skyld og skam vil forhindre dig i at tage et skridt i den rigtige retning. Jeg kender den i hvert fald selv.
Men sønnen vil hjem, og han forestiller sig, at han nu som andre fremmede må tigge sig til et arbejde som daglejer for sin far, det usleste arbejde, man kan få, hvis man ikke er en del af familien.
Men så sker der det, jeg betragter som fortællingens højdepunkt. For mit vedkommende var det denne fantastiske beretning og mødet mellem faderen og hans fortabte søn, som blev vendepunktet, der gjorde, at jeg pludselig godt kunne forstå, hvad det betyder, at Gud er kærlighed!?
Beslutningen om at vende hjem, hvor vi hører til, nemlig i Guds nærvær og fællesskab, bærer altid frugt. Da sønnen vender hjem, bliver han mødt af sin far, og modsat sønnens bekymrede forventninger bliver han mødt med en overvældende forsonende kærlighed. Alt, hvad han tidligere havde mistet på grund af sit hovmod, får han nu igen. Faderen beordrer straks sine tjenere at komme med den fineste festdragt og give sønnen den på: »Sæt en ring på hans hånd, og giv ham sko på fødderne, og slagt en fedekalv, fordi nu skal der spises og festes. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet igen!«
En sådan modtagelse er lige præcis, hvad der venter os, når vi drager bort fra fortabelse og mørke og hjem til forsoning og fællesskab med lyset. Gud forsyner os med den fineste festdragt, som i Bibelens terminologi er symbolet på æren. Han sætter også en ring på vores hånd i form af den autoritet, han betror os på ny. Og sidst og ikke mindst giver han os sko på som et tegn på, at vi er en del af familien. Da Jesus fortalte historien, var slaver nemlig frataget retten til at have sko på i modsætning til husets børn.
Spørgsmålet er nu, hvor er vi henne i dag. Er vi hjemme, eller har vi bevæget os langt bort fra Gud? Føler du dig langt hjemmefra, skal mit budskab til dig være, at Gud er kærlighed, og han tager imod enhver, der ønsker fællesskab og samvær med ham.
