Tre meter høj Jesus-skulptur

Trods modstand i Europa mod kristne symboler, har Skåne fået en tre meter høj Jesus-figur.Mens debatten om religiøse symboler raser i mange europæiske lande, har Broby i Skåne fået en ny Jesus-skulptur.

Den nye skulptur står midt i Broby i Sydsverige. Foto: Maja Ögren.

Selve skulpturen er tre en halv meter høj og monteret på en fem meter høj pæl. Så Jesus-figuren med de løftede hænder er ikke til at overse for vores svenske naboer.
Manden bag idéen til skulpturen, Provst Anders M. Johansson, er selvsagt begejstret over, at projektet lykkedes. Et projekt imod alle odds, skriver svenske Dagen.
– Jeg ønsker, at alle folk skal se Jesus og også forstå, at han ønsker at bo i deres hjerter. Måske det kan give stof til eftertanke, siger Anders M. Johanson, der står i spidsen for et levende kirkefælleskab i området.
Skulpturen er kommet på plads på byens torv lige inden Göingedagarna – kommunes store arrangement med mange kulturelle indslag, aktiviteter og festligheder. Idéen bag Göingedagarna er at gøre kommunen mere kendt.