Det var tæt på!

I starten af mandagens program ser man mig stå på bjerget for enden af stranden og se en fantastisk solopgang, inden de andre er stået op. Jeg fortæller, at jeg bruger tiden til at tænke og snakke med Ham, der sidder deroppe, og inde i hjertet.
”Det værste ved ham Gud, er at han ved hvornår det her er slut, og jeg må så bare vente og se, hvornår det sker og sætte pris på hver dag, som jeg får”
Sådan siger jeg, og som et ganske almindeligt menneske, kan det irritere mig, at han ved så meget mere end jeg gør, men samtidig bliver det sagt med et smil. For jeg ved, at det trods alt er rart, at der er én, der ved det. Inden jeg tog afsted, ja, faktisk inden det hele startede for ca.11 måneder siden lavede jeg den aftale med Gud, at jeg kun skulle være med så længe, han syntes det var en god ide.

Tror du på, at vi mennesker er resultatet af et ”Stort knald” og nogle aber, eller tror du på, at Gud har skabt os? Jeg tror på, at Gud har skabt mig, og derfor tror jeg også, at han har en rimelig god ide om, hvordan jeg lever mit liv på den mest optimale og fede måde. Designeren af et ”produkt” må nødvendigvis vide lidt mere om ”produktet” end ham, som køber det og forsøger at bruge det.
Selv om jeg ved, at Gud vil mig det bedste, kender jeg dog også mig selv godt nok til, at jeg nok vil spørge en ekstra gang, om han nu er helt sikker. I dette afsnit spurgte jeg ham mange gange, for jeg kunne mærke, hvor det bar hen, og til sidst vidste jeg, hvor det bar hen. Det var blevet min tur, jeg var den største konkurrent, og jeg kan kun give dem ret. Hvad folk siger om mig i løbet af sådan et afsnit, ved jeg i det store hele godt. Folk har været rimelig ærlige over for mig, og sagt det som det har været, måske er det en effekt af, at jeg har været ærlig overfor dem.

I Ø-rådet blev jeg redet på målstregen af TV3, der tilbød 50.000 kr. til en af de to, der var fredet, og Olrik tøvede ikke med at tage pengene. Jeg overlevede endnu et afsnit. Hjemmefra var min målsætning at blive blandt de 10 sidste, og være blandt de 5 sidste fra Hold Syd. Vi er nu 6 tilbage og jeg er den eneste ”Syd-mand”, så min målsætning er nået, men jeg er da glad for at Gud ville mere end det.
Efter Ø-rådet og den oplevelse satte jeg endnu mere pris på dagene i spillet. Jeg vil gerne langt, men ikke for enhver pris, og derfor må jeg værdsætte de dage jeg får, hvor jeg kan være med til at præge spillet, for man ved jo aldrig, hvornår det er de sidste….!