Kristne flytter i ghetto
Unge kristne flytter nu til Gellerupparken i Århus og Mjølnerparken i København for at sprede det kristne budskab og styrke integrationen.
Fx har Århus Valgmenighed et fællesskab kaldet Ghetto Fever (Ghettofeber). Det består af kristne voksne og børn, som alle nu bor i Gellerupparken i Århus Vest.
KFUM og KFUK har råderet over fire lejligheder og et hus i Gellerup. Beboerne vil gerne udbrede det kristne budskab, skriver Kristeligt Dagblad. Også i København planlægger en gruppe unge kristne at bosætte sig i multi- etniske boligområder som Mjølnerparken på Nørrebro.