Skønhed skabes på computer

Modens skønhedsidealer er ikke virkelige, men skabt på computer. Skadeligt for helbredet, mener kristen organisation.
Modeller i modeblade og reklamer manipuleres til ukendelighed på computer. Mange unge stræber derfor efter uvirkelige idealer. Det vil en norsk interesseorganisation stoppe med en lille advarsel på billederne.
Modemagasiner, reklameplakater, hjemmesider. De er overalt: Billeder af mænd og kvinder, hvor alting sidder, som det skal, og har præcis den rigtige farve og facon. Og som lader resten af os ønske, at vi var lige så perfekte.
Men ikke al skønhed er fra Guds naturlige skaberværk. Faktisk er meget af skønheden i reklame- og modeverdenen skabt på computere, hvor professionelle billedmanipulatorer giver selv de smukkeste modeller en grundig ’overhaling’.
Populært kaldes teknikken ’retouchering’. Med få museklik får modellerne lagt ny make-up, kommer på kunstig slankekur, får løftet det, der hænger, og fjernet alt, der skæmmer, inden billedet endelig vises til forbrugeren.
Men billedet er dermed misvisende. Og derfor er det forkert.
Det mener i hvert fald den kristne norske organisation ’Ungdom & Medier’.
Organisationen har derfor valgt at slå kræfterne sammen med en række andre norske ungdomsorganisationer for at sikre, at der kommer nye boller på suppen.
Målet er dog ikke at gøre retouchering ulovligt. Derimod skal alle retoucherede billeder i stedet mærkes med en slags advarsel, så ingen er i tvivl om, at billedet er manipuleret, og at billedet giver et fejlagtigt indtryk af, hvordan modellen i virkeligheden ser ud.

Sådan en advarsel er nødvendig, så unge (og ældre) ikke skaber sig urealistiske idealer, mener organisationen.
– Vi lever i en verden med et enormt kropshysteri, som stadig når nye højder. Dette kropshysteri har enorme konsekvenser for unge kvinder og mænds forhold til deres egen krop, udseende og selvbillede. De unge sammenligner deres eget udseende med modellerne, de ser på reklamerne. Når modellerne så ikke eksisterer i virkeligheden, kan det få forfærdelige konsekvenser, skriver organisationen Ungdom og Medier på sin hjemmeside.
Og hvis tallene passer, er der grund til at kæmpe for ’mærkesagen’.
Ifølge Ungdom & Medier viser en undersøgelse, at hver tredje norske pige føler, at modereklamer giver dem et dårligt selvbillede. Tilsvarende viser en undersøgelse, som Dove har lavet herhjemme, at mange piger mellem 15 og 17 år har undladt at deltage i en fysisk sportsaktivitet (35,4 %), at gå på stranden (43,6 %), til fest (23,4 %) eller på tøjindkøb (25,1 %), fordi de har det dårligt med deres udseende.

Det dårlige selvbillede giver et psykisk pres, der samtidig kan være skadeligt for helbredet
For eksempel kæmper hver tredje norske teenagepige i dag for at slanke sig – eller har gjort det. Og spørger man på de videregående uddannelser, udtrykker halvdelen af pigerne der, at de selv mener, de er for tykke.
Og de tal bør læses med alvor, for statistikken viser, at 10% af alle, der slanker sig, udvikler en form for spiseforstyrrelse. I Danmark menes det, at omkring 5% af alle piger udvikler enten bulimi eller anoreksi. En kedelig europæisk dødsstatistik fortæller, at det kun er kræft og ulykker, der dræber flere end spiseforstyrrelser.

Det er naturligvis svært at drage klokkeklare konklusioner om retoucheringens rolle i forhold til selvbillede og sygdomsstatistikker.
Derfor er retouchering stadig særdeles udbredt. Så udbredt, at popsangeren Britney Spears i 2010 følte det rigtigt at skabe lidt røre i andedammen med lanceringen af en fotoserie, der ikke havde været udsat for computermanipulation. Fotoserien var et forsøg på at sætte fokus på kvinders kropsopfattelser og den alt for udprægede brug af retouchering i mode- og reklameverdenen.

Tilsyneladende har intet dog ændret sig. Og nu har Ungdom & Medier, sammen med en række andre norske ungdomsorganisationer, altså valgt at komme popsangeren til undsætning.
Det gør de under fanerne af et fælles netværk med navnet ’Ungdom mot retusjert reklame’. Udover ’Ungdom & Medier’ støtter også Red Barnets ungdomsnetværk samt en række politiske ungdomspartier op om sagen. I alt seks organisationer.
Medlemsorganisationerne har i december 2010 samlet ’underskrifter’ mod retouchering på den fælles hjemmeside aktivisme.no. Alle, der har tilmeldt sig som medlemmer, modtager en ’aktionspakke’ og bliver kontaktet, når der arrangeres aktioner, fortæller hjemmesiden.