Kristne i Nepal vil tælle sig selv
Efter at det i årtier var vanskeligt at være kristen i Nepal, har den demokratiske udvikling i landet gjort det meget lettere. Det vil de kristne udnytte til at lave en folketælling af sig selv, så de får mere politisk indflydelse.Den nationale folketælling i Nepal finder sted i juni, men allerede fra februar og to måneder frem vil en paraplysammenslutning af protestantiske organisationer, NCS, forberede og foretage en specifik folketælling af Nepals kristne. – For bl.a. at blive en anerkendt samarbejdspartner ift. de politiske beslutningsprocesser.
I den bjergrige og naturskønne stat i Himalaya strutter de kristne af selvbevidsthed efter endelig at være blevet fri for forfølgelsen under det hinduistiske monarki, hvor konvertering fra hinduismen blev straffet med fængsel. Kirken vokser, fortæller Lok Mani Dhakal, NCS generalsekretær. Han mener, procentandelen af kristne er steget fra 0.45% i 2001 til 2-4 % af befolkningen. Det er ca. 1,2 millioner af en estimeret befolkning på 28 millioner.
Det smukke bjergland, der er ca. tre gange større end Danmark, ligger mellem Indien i øst, vest og syd, og det kinesisk-besatte Tibet mod nord. Kongeriget Nepal blev til i 1768, og fra 1800 var landet under stærk britisk indflydelse. Landet er nok mest kendt for verdens højeste og – sikkert farligste bjerg, Mount Everest, som har kostet mange bjergbestigere liv eller lemmer.
I Kongeriget Nepal var hinduismen statsreligionen; de kongelige ansås for reinkarnationer af hinduistiske guder, og kongen havde enevældig magt.
I 1990 fik Nepal en demokratisk forfatning, og den daværende konge Birendra accepterede at få begrænset sine magtbeføjelser, så Nepal blev et konstitutionelt monarki. Der var dog en paragraf i forfatningen, som gav kongen magt til – i en undtagelsessituation – at afsætte regeringen, opløse parlamentet og selv overtage magten.
Da den siddende regering ikke kunne løse konflikterne med de terroristiske mao-ister, greb den sidste konge, Gyanendra, muligheden for at blive enehersker. Dette gjorde blot den politiske konflikt værre. Hans voldelige og udemokratiske styre svækkede hans popularitet i befolkningen og betød, at en ny alliance mellem alle demokratiske partier blev dannet, og man indgik derefter en fredsaftale med maoisterne.
Efter et massivt pres på kongen, med bl.a. tre ugers voldsomme demonstrationer, overgav han igen magten til folket i april 2006. I marts året efter indgik maoisterne i en overgangsregering, hvis hovedformål var at forberede nyvalg til parlamentet. Det blev pga. uenighed om landets fremtidige status først afholdt i april 2008 efter flere udsættelser.
Opbakningen til kong Gyanendra og hans søn var aftagende, så premierministeren, G. P. Koirala, prøvede at få accept til at udnævne kongens 5-årige barnebarn til konge. Under monarkiet havde højkasterne (de privilegerede samfundsklasser dvs. overklassen), som kun udgjorde 20-25 % af befolkningen, størst økonomisk, politisk og militær indflydelse, da de var knyttet tæt til kongen. Og de ønskede jo ikke at opgive deres privilegier.
Men maoisterne ville have afskaffet monarkiet, og efter et succesvalg, hvor de vandt 220 af 601 pladser, var der i det nye parlament flertal for en republik.
Det var barsk at være kristen under kongedømmet, fordi konvertitter blev fængslet.
En kristen nepaleser var i Danmark i 80-erne og prædikede ved et årsmøde i det daværende Santalmissionen. Han var præst og havde været fængslet i flere år. Nu var han lige blevet løsladt, men han brændte stadig for at vidne for andre om Jesus.
Da Nepal er blevet til et demokrati med religionsfrihed, er et tungt åg løftet af de kristne og andre konvertitters skuldre. Nu retter de kristne ryggen og arbejder for at få indflydelse i samfundet. De vil gerne have deres egen gruppe i parlamentet.
Den seneste officielle folketælling var i 2001, men dengang registrerede embedsmændene mennesker efter deres navn, så kristne, der havde beholdt deres oprindelige traditionelle navn, blev registreret som hinduer. Desuden var der kristne, som ikke turde vedkende sig deres tro, fordi de frygtede repressalier.
Så der er brug for en ny folketælling af kristne, for de kristne vil anerkendes som en gruppe, man må regne med, også politisk, siger Lok Mani Dhakai.
Også direktøren for Nepals Statistik, Bikash Bista, bekræfter, at antallet af kristne er steget siden 2001.
– Nu hvor Nepal er en demokratisk verdslig stat, forventer vi at se bemærkelsesværdige ændringer af den religiøse profil. Der er sket en synlig vækst i antallet af kristne. Antallet af kirker vokser, og menighederne er større, siger han.
Den kristne folketælling kræver omhyggelig planlægning af spørgeskema, metode – og pengeindsamling til udgifterne. Derfor vil man bruge to måneder på projektet. NCS ønsker også at registrere de kristne med hensyn til køn og alder.
Utvivlsomt vil det blive en kæmpe opgave at komme rundt i alle de fjerne dele af landet, hvor der kan være enkelte kristne, selvom de fleste kristne formodentlig befinder sig i byerne.
