Lars Løkke: Kirken behøver ikke minister
Folkekirken er for lille til sin egen minister. Sådan kunne man tolke statsminister Lars Løkke Rasmussens begrundelse for, at kirke- og kulturministerium nu er under samme minister, skriver folkekirken.dk.
– At køre Kirkeministeriet som fuldstændig selvstændigt ressort med egen ministerløn og hvad dertil hører, det er ikke hensigtsmæssigt for regeringen, udtalte Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde.
Det er som bekendt Per Stig Møller (K), der er udnævnt til kombineret kultur- og kirkeminister.