Ønskes: Private børnehaver

En undersøgelse foretaget af Politiken Research viser, at hver femte vuggestue eller børnehave overvejer en privatisering.
Ud af godt 1.000 institutioner har 218 bestyrelser overvejet, om forældrene og de ansatte selv skal overtage styringen. Det er enten fordi institutionen er lukningstruet, eller fordi forældrene er trætte af kommunale besparelser, bureaukrati og omstruktureringer. I forvejen er der på tre år sket en tidobling af antallet af private børnehaver og vuggestuer, så der i dag er omkring 200 institutioner, hvor forældre og personale selv bestemmer det hele, skriver Politiken.