Opbakning om Danske Kirkedage
Der var masser af visioner og gode ideer til Danske Kirkedage 2013, da 65 personer var samlet til visionsdag i Brønderslev den 11. marts.
En bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer var med, flest fra værtsbyen Aalborg og resten af Nordjylland.
Til dagen havde man inviteret Svend Ove Gade, tidl. chefredaktør på Ekstrabladet. Han advarede bl.a. mod, at kirken løber efter tidsånden.
– Jeg har mærket en ildhu og et engagement og er meget imponeret over den brede kirkelige opbakning fra alle kirkesamfund, sagde biskop Henning Toft Bro.
Danske Kirkedage finder sted i Aalborg 9.-12. maj 2013.