Rekordomsætning til udvikling

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) kunne ved generalforsamling den 9. maj konstatere en rekordomsætning på 41 mio. kr. Midlerne stammer hovedsagelig fra program- og projektbevillinger fra Danida.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har 31 kirkelige medlemsorganisationer, der støtter udviklingsarbejde især i Afrika og Asien. DMR-U støtter også dialog-, freds- og forsoningsinitiativer specielt i Mellemøsten, samt i afrikanske lande, der er præget af konflikter mellem muslimer og kristne.