BBC er anti-kristent
En stor del af den britiske tv-stationens seere mener, at BBC nedgør og ringeagter kristne i deres nyhedsdækning. Det viser en undersøgelse, som nyhedsmediet selv har foretaget.
Minoritetsreligioner får bedre dækning og mere positiv omtale end kristendommen, som er den største religion i England. Det mener mange af stationens seere i hvert fald. Flere skriver, at kristne bliver udstillet som dumme og meget stereotypiske, og kristne seere føler sig ikke repræsenteret af kanalen. Seernes kritik møder ikke megen forståelse fra BBC, der mener, at de udfører deres arbejde ordentligt og formidler nyheder upartisk.