Fatah afviser totalt “normalisering” med Israel
En fremtrædende repræsentant for “Fatah”-organisationen på Vestbredområdet, Hatem Abdel Kader, har “erklæret krig” mod alle uformelle møder mellem israelere og palestinensere.Fatahs beslutning er blevet truffet efter en række møder mellem israelske og palestineniske fredsaktivister og akademikere for at fremme “fred og normalisering” mellem de to sider.
Protesterende palestinensere stormede fornylig Ambassador Hotellet i Øst-Jerusalem og tvang de israelske organisatorer og hotelledelsen til at aflyse et sådant møde. Det var ventet, at israelere og palestinensere på mødet ville have stemt om et fælles parlament, som ville tilbyde sig som “en tredje regering” for de to folk.
En lignende anti-normaliserings protest fandt sted næste dag i Betlehem og tvang gruppen til at aflyse en planlagt konference.
Den liberale palestinensiske politiker, Sari Nusseibeh, der er præsident for Al-Quds Universitetet på Vestbreden, skulle have talt på konferencen, men måtte trække sig tilbage, efter at have fået trusler fra palestinensiske aktiviter, der tilhører Fatah og andre grupper.
Ifølge en palestinensisk journalist, Khaled Abu Toameh, frygter Fatah-ledelsen, at Israel, at den israelske regering ville udnytte sådanne møder til at vise, at der en vis dialog igang mellem israelere og palestinensere, og at det eneste problem er med ledelsen af Den palestineneiske Myndighed (PA), som afviser at vende tilbage til forhandlingsbordet.
Den tidligere PA-minister for Jerusalem, Abdel Kader, skal have afsløret, at Fatah-ledelsen har besluttet, at forpurre alle uformelle møder mellem israelere og palestinensere.
Kader kritiserede Nusseibeh for at være gået ind for at møde med israelske akademikere, politikere og fredsaktivister.
Fatah-ledelsens politik går på, at det ikke vil genoptage fredsdrøftelser, medmindre Israel accepterer at standse bosættelsesbyggeri og en anerkendelse af 1967-linjerne.
Vil Hamas afstå fra terror
PA’s præsident, Mahmoud Abbas, har i et interview med Europa-kanalen i Bruxelles udtalt, at Hamas’ politibureau-chef, Khaled Masha’al er blevet enig med Fatah om, at fremtidig modstand mod Israel vil anvende “fredelige, ikke-militære midler”.
– Løsningen er oprettelsen af en stat langs 1967-grænserne, og Hamas er gået med til dette og afholdelse af valg den 5. maj 2012, sagde Abbas.
Hamas stadig krigerisk
Hamas har imidlertid skyndsomt afvist Abbas’ udtalelse.om, at han og Masha’al er blevet enigs om, at fremtidig palestinensisk modstand mod Israel skal ske ved fredelige, ikke-militære midler.
Hamas talsmand, Salah Bardawil, siger:
– Hamas afslår at opgive muligheden af militær modstand – emnet kom ikke på tale under det nylige møde mellem repræsentanter for Hamas og Fatah.