Drenge købte geder til de fattige i Afrika

Tre drenge i Ishøj gav hver 150 kr. af deres lommepenge til hver deres ged i Afrika. Et billede af geden hænger på værelset og minder om at tænke på andre end sig selv.
Der er liv og glade dage i familien Aaberg Lykkes hjem i Ishøj landsby sydvest for København. Mor Vivian varmer boller i ovnen, far Claus er ved at lægge nyt gulv i havestuen og tre friske drenge spiller fodbold i haven under skrig og skrål.
På den måde ligner familien enhver anden dansk familie. Men der er en forskel. For de tre drenge – Jonathan på 11 år, Oliver på 10 og Benjamin på otte – har givet hver en ged til familier i det østafrikanske land Zambia. Dem købte de for deres lommepenge sidste år til jul og gav dem til Skandinavisk Børnemission, der hjælper især aids-ramte familier i Zambia.

– Hvorfor? spørger jeg, mens vi sidder bænket om det hyggelige kaffebord:
– Fordi vi gerne vil hjælpe de fattige, der ikke har så meget, kommer det prompte fra Jonathan.
– Hjælper det at købe en ged?
– Ja, fordi de kan få mælk fra den, så de kan få noget at drikke.
– Hvor har I fået pengene?
– Vi sparer op, siger de tre drenge i munden på hinanden, og Jonathan uddyber:
– Jeg har arbejdet som skuespiller på det Kongelige Teater – og dér tjente jeg penge.
– Jeg har også sparet op, tilføjer lille Benjamin.
Og mange bække små gør en stor å, erfarer de tre drenge. For en ged koster 150 kr., og så mange penge har de hver kunnet sende af sted.

Børnemissionen køber gederne i Zambia og afleverer dem til de familier, som har størst behov. Og giverne får lov til at navngive hver enkelt ged, som de også får et diplom på.
– Hvad hedder jeres geder, spørger jeg drengene?
– Min hedder Karl-Erik, fortæller Jonathan.
– Min hedder Aaberg, griner Oliver.
– Og min hedder Børge, siger Benjamin alvorligt. For det har han tænkt meget over.
– Tror I, afrikanerne kan udtale de navne?
– Ja da, det tror vi godt, de kan, siger Jonathan.
Forældrene lytter med og kan ikke skjule en vis stolthed over drengene.
– Vivian, hvordan har du det som mor med, at dine børn ødsler deres penge væk på geder i Afrika?
– Det er jeg stolt af! Det er jo det, vi prøver at lære dem: At de skal tænke på andre frem for sig selv.
Jeg sagde, at det stod dem frit for, hvis de havde lyst til at prøve det. Jeg fortalte, hvilken betydning det havde for de mennesker, der ikke havde noget. Og så kom drengene af sig selv, uafhængig af hinanden, og sagde, at det ville de gerne.

– Men hvorfor drengenes egne lommepenge?
– Det er ligesom det, der er essensen i det. De skal kunne forstå, at de skal bruge deres egne opsparede penge. Det er hårdt tjente penge, så de mærker det på deres egen krop.
– Jeg kunne jo godt give de 150 kr., men så ville de ikke få lektien i det. Det er for, at de forstår, at der er andre end dem selv. Det kan godt gøre ondt at slippe de penge, men til gengæld, når vi har fået diplomet og læser om, hvad de geder har gjort for de enkelte familier, så er det eneste, man tænker: Hvorfor har jeg ikke gjort det for lang tid siden? Hvorfor har jeg ikke givet flere geder?
– Hvad betyder det for familierne, at de får en ged, Oliver?
– De vil blive rigtig glade.
– Og du har fået et diplom – hvor har du gjort af det?
– Det hænger på mit værelse.

Og det er en rigtig god idé at give en ged til Afrika, mener familien Aaberg Lykke. For geden er ikke bare en gave, som bliver spist eller brugt op. Næste dag er den der stadig. De har geden lige så længe den lever. De får mælk og måske også nogle kid…
– Børn i Danmark har jo alt, og børn i Zambia har ingenting. De finder en kæp og et dæksel, og så bruger de det til at lege med. For os handler det om, at børnene skal forstå og tænke over, at der virkelig er nogle, som ikke engang kan spise sig mætte, og her lever vi i overflod.
– Hvorfor er det så vigtigt at opdrage børnene til det?
– Ellers bliver man meget egoistisk. Vi har gjort meget ud af, at man bør tænke på andre, før man tænker på sig selv. Selv når det gør ondt, bliver man nødt til at tænke på andre. Måske har andre mere brug for de 150 kr., end vi har. Og så må man jo også tro på, som det står i Bibelen, at man ikke kommer til at mangle, men får tifold igen.
Oliver bryder ind:
– For os er 150 kr. ingenting, men for dem er 150 kr. rigtig meget.
Og Benjamin tilføjer:
– Jeg har også sat 300 kr. ind – dér hvor man sender penge til de fattige.
Vivian supplerer:
– Det er det med at lære at tænke på andre og hjælpe dem, der har det svært. Om det er dem ovre i skolen eller dem, der ikke har noget at spise i Zambia eller hvem, der har et behov. Det er vigtigt at være der for andre.

– Vil du anbefale andre forældre at tage gavmildhed med ind i børneopdragelsen?
– Ja, absolut. Det burde være en del af opdragelsen at tænke på andre og være god ved andre. Det er gavnligt for børnene, mener Vivian.
Siden Skandinavisk Børnemission købte den første ged i Zambia, er der uddelt over 3.000 geder til fattige familier.
For de tre drenge er det blevet en vane at give en ged til jul, så det vil de også gøre i år.