Israelsk skepsis til nyt møde med palestinenserne i Amman
Israelske og palestinensiske repræsentanter skal imorgen mødes i Amman til en ny forhandlingsrunde som follow-up til deres samtaler i den jordanske hovedstad i forrige uge – den første direkte kontakt mellem de to sider i over et år.Ingen af parterne har nogen illusion om, hvad mødet vil bringe. Ingen venter noget gennembrud. Men forhandlingerne vil fortsætte i det, der i diplomatsprog hedder “en positiv atmosfære”, men som andre kalder “et tvunget smil”.
Forhandlerne er de samme som ved det forrige møde: statsminister Binjamin Netanyahus udsending, Yitzhak Molcho, og hos palestinenserne Sa’eb Erekat.
Ifølge en palestinensisk talsmand vil mødet blive fulgt op af “udforskende samtaler” til den 26. januar – en dato der er bestemt af den såkaldte kvartet (USA, FN, Rusland og EU) for at prøve at opnå fremskridt om grænser og sikkerhed – og senere om anliggender som Jerusalem, flygtninge og vand.
I forhandlingerne deltager repræsentanter for kvartetten og Jordan vil være repræsenteret af udenrigsminister Nasser Judeh.
Den genoptagne kontakt mnellem israelere og palestinensere ville ikke have fundet sted, hvis den jordanske konge, Abdullah II, ikke havde interveneret for at bringe parterne sammen. I nogle israelske medier hyldes den jordanske monark for denne indsats.
Den relativt varme fred, der var mellem Israel og Jordan, da Abdullahs far, kong Hussein, styrede Jordan, er siden blevet tydeligt afkølet, men nu mener Abdullah, at tiden er inde til at han må træde til. Den egyptiske præsident Hosni Mubaraks fald har skaffet Abdullah en mulighed – og et behov – for at komme ind i billedet.
Abdullah gør nok denne indsats for at redde sit kongerige. Han har en strategisk interesse i at løse det palestinensiske spørgsmål. Han har foretaget reformer i sit land for at prøve at forhindre, at Jordan bliver splittet af sociale, politiske, islamistiske og stamme protester og blive konfronteret med den opstand, der er skyllet hen over den arabiske verden.
En israelsk politisk kommentator, Liat Collins, skriver idag, at Abdullah ved, at USA’s tilbagetrøkning fra Irak har efterladt et meget svagt land, der er yderst sårbart over for at blive ramt af religiøse ekstremister og terroristorganisationer.
– Abdullah kan ikke tillade, at urolighederne i øst og vest breder sig til Jordan, samtidig med at Syrien fortsat nærmer sig en situation, der truer med at udvikle sig til borgerkrig, skriver Collins og fortsætter:
– Af denne grund har Israel ikke råd til at Jordan – en slags bufferzone – falder og hermed lader bagdøren stå åben for et meget farligt naboskab. Jordan behøver Israels hjælp for at holde spændingen med palestinenserne under kontrol, mens Israel behøver Jordan – af samme årsag.
Den israelske skepsis over for mødet i Amman kommer til udtryk ved en udtalelse af knessetmedlem Benny Begin (søn af Menahem Begin), der siger, at det er svært at være optimist, når man ved, at den palestinensiske præsident, Mahmoud Abbas, insisterer på, at han ikke vil anerkende Israel som en jødisk stat, og at Israel må forpligte sig til 1967-grænserne og indføre et bosættelses-byggestop – og at Abbas truer med tøffe tiltag, hvis dette ikke sker.
– Abbas må klart sige, at han er parat til indrømmelser og arrangementer, siger Begin.