Midlertidig forstander på Børkop

69-årige Mogens Kappelgaard begyndte det nye år som ny konstitueret forstander på Børkop Højskole.
Aftalen er dog kun midlertidig og løber indtil videre til april, hvor skolen håber at kunne præsentere en ny forstander.
Den tidligere forstander, Kurt Kristensen, forlod stillingen efter otte år i december for at blive landssekretær for Indre Mission i Østdanmark.
Bibelskolen har haft svært ved at skaffe elever, men forårsholdet er nu sikret.
Mogens Kappelgaard er uddannet gymnasielærer og var for godt 30 år siden stærkt involveret i oprettelsen af Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, som han efterfølgende ledte som rektor i 25 år, hvorefter han og konen Connie i en periode var udsendt af Dansk Ethioper Mission.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.