Det omvendte kulturchok

Efter 4 dejlige måneder i Centralamerika, var det på tide, at vende næsen hjem mod det kolde Danmark. Jeg glædede mig usigeligt til at se familie og venner, men også til, at føle mig normal i stedet for fremmed.
Jeg blev modtaget i lufthavnen og fik sagt farvel til mine medvolontører, og så gik turen mod mormor og morfars hus, med et lille stop i Aldi.
Og lige dér ved kassen i Aldi blev jeg ramt af det omvendte kulturchok. Stemningen i butikken var helt anderledes end i Honduras. Negativitet og frustration over småting fyldte hele atmosfæren derinde. Folk var så utålmodige! Og som jeg stod der i køen, blev jeg bare fyldt med vrede over folks utaknemmelighed og deres holdning til hinanden. Jeg kom lige fra et land i frygtelig fattigdom, hvor folk ikke vidste, om de havde penge til dagen i morgen, og alligevel var de Gud taknemmelige for deres liv, børn og hjem, som måske bare var et skur.
Når man har oplevet dét, virker det fuldstændig absurd, at danskere kan finde på at brokke sig over, at batterierne ikke ligger dér, hvor de synes, de burde ligge, eller at køen er lang, og der ikke bliver åbnet en ekstra kasse.

Vi har så travlt i Danmark, at vi ikke har tid til at være taknemmelige over de velsignelser, Gud har skænket os. Hvem af os tænker over, hvilken velsignelse det er at have varmt vand i bruseren, isolerede huse, uddannelse og job? Vi tager så mange ting for givet og er blevet forkælede og egoistiske pga. vores rigdom. Jeg vænner mig også selv skræmmende hurtigt til at være rig igen og forvente, at der altid er mad i køleskabet og varmt vand i bruseren.

Hver gang jeg bliver bedt om at fortælle om mit volontørophold i Honduras, bliver jeg mindet om, at vi skal huske at sige Gud tak, for det han har givet os. Vi er privilegerede ved at bo i Danmark, hvor samfundet fungerer, der bliver sørget for de svage og vi har mulighed for at forme det liv, vi ønsker.

Så sig Gud tak for din familie, dit liv og de gaver du har fået, og husk at stoppe op en gang i mellem i køen i Aldi og glæde dig over de små ting i livet.
Af Camilla Ryborg
Udsendt som voluntør af Impact