Demonstranter i USA forlanger kristne løsladt
35 etiopiske kristne blev i december arresteret under et bønnemøde i Saudi-Arabien. Det har ledt til en stor demonstration ved den Saudiarabiske ambassade i Washington D.C.- Kristenforfølgelser har længe stået på i Saudi-Arabien. Regeringen burde gøre det muligt for folk at have religionsfrihed i landet. USAs regering burde anmode Saudi-Arabiens regering om at løslade alle dem, der sidder i fængsel for deres religion, siger Dr. Kassa Ayalew, som er arrangør af demonstrationen til Worthy News.
Organisationen International Christian Concern (ICC), hvis mission er at hjælpe forfulgte kristne, oplyser, at de fængslede etiopieres helbred er blevet værre siden arrestationen.
– En kvinde fortæller, at de blev kropsvisiteret, da de blev anholdt, og at uhygiejniske forhold har ført til sygdom blandt nogen af de indsatte, fortælller ICC.
Saudi-Arabien er på USAs liste over de lande, hvor det står værst til med menneskerettighederne.