Kristne i Libyen tør nu stå frem med deres tro
Nu fire måneder efter, at Libyen blev erklæret befriet fra Gaddafis styre, er der kommet større frihed nogle steder i landet. De kristne er her blevet mere åbne og tør fortælle om deres tro. – En fornemmelse af frihed giver de kristne i Libyen nyt mod til at stå frem med deres tro, fortæller en anonym ansat ved Åbne Døre i Libyen.
Men det er ikke kun kristne, der mærker denne frihed, idet for fx racisme nu forekommer i stigende grad. Det drejer sig især om racistiske bemærkninger mod afrikanere, der kommer fra landene syd for Sahara.
Der er nu gået over fire måneder, siden den nationale overgangsregering (NTC) erklærede Libyen befriet fra Gaddafis styre. Nationens flag er blevet udskiftet, men endnu er der ikke indført reformer.
Til at begynde med erklærede NTC, at der ville blive valg i Libyen i begyndelsen af 2012, men der er endnu ikke fastsat en dato.
– Vi mærker generelt en større frihed her i landet, fortæller den ansatte ved Åbne Døre.
– De kristne i Libyen er mere åbne nu, og de har fået mod på at fortælle om deres tro. Men selvfølgelig er friheden stadig væk meget begrænset.
Før revolutionen begyndte i starten af 2011, boede der ca. 180.000 udenlandske kristne i landet og kun 180 indfødte troende. Langt størstedelen af libyerne er sunni-muslimer.
Siden revolutionen begyndte sidste år, har mange udlændinge forladt landet, og kun få er vendt tilbage. Så det nuværende antal udenlandske kristne i landet er formentlig langt lavere nu. De fleste indfødte kristne er blevet i landet, så deres antal er stort set uændret.
Situationen er ikke den samme overalt i landet. Benghazi er fx stabil. Alting fungerer tilsyneladende normalt.
I de mere øde egne af landet har der dog været voldelige optøjer, som angiveligt skulle være stammeopgør. Kilder, som Åbne Døre er i kontakt med, siger, at dette ikke finder sted i de store byer.
– Mennesker fra landene syd for Sahara fortæller om, at de nu helt åbenlyst bliver behandlet mere diskriminerende. På gaden kan man nu fx høre folk tale nedsættende til mørklødede personer. Før revolutionen var dette ikke noget, der skete på samme grove og direkte måde, fortæller medarbejderen.
Han mener, at en del af forklaringen skal findes i den kendsgerning, at Gaddafi brugte folk fra landene syd for Sahara til at slås for ham. Det får nu konsekvenser for de af deres landsmænd, der befinder sig i Libyen og fx gerne vil gå i kirke. De må nu forsøge at begå sig i et mere fjendtligt miljø.
For tiden er libyerne meget skeptiske over for politik og politikere.
– Politikerne har det svært for tiden. Der er ingen, der stoler på dem, og i flertallets øjne kan de ikke gøre noget som helst rigtigt. Ingen har respekt for dem, og enhver beslutning møder kritik, fortæller medarbejderen fra Åbne Døre.
– Det kan man måske godt forstå efter så mange års undertrykkelse, men i det lange løb er det ikke en særlig konstruktiv måde at forholde sig på, hvis landet skal genoprettes.
De indfødte kristne, som alle har en muslimsk baggrund, bor for de flestes vedkommende i en af de store byer i Libyen. Deres situation afhænger mange gange af deres egen familie.
Åbne Døre har hørt om tilfælde, hvor hele familien, mand, kone og børn er kristne. I sådanne tilfælde kan de i det mindste være åbne omkring troen derhjemme.
Andre har problemer enten med deres børn eller endda deres kone.
– Jeg har kendskab til en troende, der ikke engang kan dele troen med sin ægtefælle.
De troende i Libyen har store forventninger. De ser, at markerne i Libyen er hvide til høst, og de tror, at mange libyere vil blive kristne i den kommende tid, siger den anonyme medarbejder.
