Kathrine skal lede nyt volontørakademi i Honduras

Volontørprogrammet Impact sender danske frivillige til børne- og ungeprojekter i Honduras. Nu oprettes et såkaldt volontørakademi, som Kathrine Rasmussen netop er ansat som koordinator for.
Hun får til ansvar at udvikle volontørakademiet og sikre, at de frivilliges ophold bliver forankret i god læring. Derudover vil hun indgå i Viva Honduras’ lokale arbejde med udslusning af unge fra børnehjem til job og uddannelse. Kathrine Rasmussen er 27 år, uddannet sygeplejerske og stammer oprindeligt fra Odense. Hun har flere gange været udsendt som volontør af Impact og har været en bærende del af det frivillige miljø i Danmark.
/sl