Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Jeg skriver til dig, fordi vores søn på 9 år har nogle problemer i skolen. Han er en følsom, kærlig, hjælpsom og glad dreng, men også udadreagerende, hvilket nogle gange resulterer i konflikter med de andre børn. Han har været udsat for mobning, både i klassen og af nogle større drenge.
Vores problem er, at hans lærer synes, at HAN er “problemet”. Vi er dog af den mening, at det var MOBNINGEN, der var problemet snarere end hans reaktion, selvom den var uhensigtsmæssig med bl.a. raserianfald!
Til sidst var vi nødt til at sygemelde ham, da han havde tydelige stress-symptomer. Så skete der endelig noget, og vi havde et møde med lærerne om, hvordan vi kunne hjælpe ham, og jeg har også haft samtaler med mobbernes forældre. Herefter gik det fremad med ham. Så for et par uger siden hører vi, at en anden dreng bliver mobbet i klassen, hvorefter jeg skriver til skolelederen, at vi har mobning i klassen. Herefter skriver læreren til os, at hun gerne vil have professionel hjælp til at hjælpe vores søn! Jeg er i vildrede over dette, selvom jeg mener, at vores søn er helt normal, nager tvivlen alligevel, og jeg vil egentlig gerne have en psykolog til at tale med ham.
Dog stoler jeg ikke på skolepsykologen, som endnu ikke har svaret på vores henvendelse og for det andet helt sikkert er farvet af læreren.
Mvh B.
Kære B.
I efterhånden mange pædagogiske kredse taler man om begrebet inklusion at så mange børn som overhovedet muligt skal kunne trives og rummes inden for normal-området. Det betyder samtidig, at man pædagogisk set skal arbejde rigtig meget med rammerne omkring børnene og tænke: hvordan kan vi ændre betingelserne, så det enkelte barn trives, snarere end at tage udgangspunkt i, at det er det enkelte barn, som er problemet, og som skal ændres.
Det lyder som om, at det er en sådan tankegang, der i første omgang har været vanskeligt for din søns lærer, og det er rigtig ærgerligt. Et barn er aldrig forkert, men det kan opføre sig uhensigtsmæssigt. Når sådan noget sker, er der dog altid en grund til, at det gør det, og det skal man hjælpe barnet med at forstå og at ændre.
At læreren nu gerne vil have professionel assistance til at hjælpe jeres søn er for så vidt et godt tegn. Hun erkender altså, at tingene ikke fungerer, og der skal ske noget!
Jeg kan godt forstå, at du frygter, at skolepsykologen er farvet af læreren, men det behøver ikke at være sådan. En dygtig skolepsykolog bør være i stand til at vurdere en aktuel situation fagligt og objektivt, også selvom assistancen er ønsket af læreren. Husk på, at skolepsykologens opgave ud over at vejlede forældre også er at vejlede læreren i forhold til de ting, hun kan gøre bedre!
At man anvender skolepsykologisk assistance betyder ikke, at jeres søn ikke er normal, størstedelen af de mennesker, jeg rådgiver i min praksis, er da også fuldstændig normale, men de har brug for nogle eksterne øjne og ører til at se tingene fra nogle nye vinkler og til at få inspiration til, hvordan de kan handle anderledes. Det samme synes jeg, I skal se tilbuddet om skolepsykolog som.
Prøv det, og se om I ikke får noget ud af det. Og har I lyst til ved siden af at få en helt udefrakommende psykolog til at tage et par samtaler med jeres søn og/eller jer OG jeres søn, så er det da også en fin måde at få nogle nye input på.
Held og lykke med det!
Hilsen Suh
Kære Suh
TAK for dit svar ang. ledelse og kompetence, men jeg synes ikke, du kommer ind på sagens kerne.
Snakken, jeg gerne vil have gang i, handler mere om det faktum, at mennesker, som måske ikke har realkompetancerne til at være (mine) åndelige lokale ledere, gerne vil være det. Mange frikirker ser underordnelse af lederskabet som en beskyttelse også i dit gudsforhold. Men er det rigtigt?
Det kan jo være ret farligt at underordne sig en, der ikke ved så meget om Bibelen, eller som slet ikke har empati, eller som ser filosofi og teologi som fjender
eller noget tredje, men som ifølge sin nye titel får lov at ytre sig og have indflydelse ind over din gudsrelation.
Hvem vil ikke gerne stå på god fod med Gud og være åndeligt beskyttet?!
Kan du komme lidt ind på det dilemma?
Anonym
Kære Anonym
Hvis vi ikke tør opponere mod et aktuelt lederskab udelukkende af angst for at miste Guds velsignelse så er vi efter min mening kommet ret langt væk fra, hvad Gud havde tænkt, at lederskabet skulle bruges til!
Sådan som jeg ser det, er et lederskabs ypperste formål at være med til at hjælpe mennesker med at nå de rette mål. Ikke at være en instans eller institution, som man pr. definition bliver velsignet af at bøje sig for. I så fald er vi i gang med at hylde og dyrke et koncept snarere end formålet med konceptet, og ledelse bliver ganske rigtigt en afgud i stedet for at være vejen til den sande Gud.
Underordnelse af lederskab medfører efter min mening kun velsignelse, hvis lederskabet er kompetente ledere, og det var derfor, jeg påpegede det faktum, at der allerede fra Bibelens side stilles MEGET store krav til en leder. Den bibelske tanke om underordnelse af lederskab tager altså udgangspunkt i KVALIFICERET lederskab. Tages denne præmis væk, er velsignelsen i underordnelsen, for mig at se, væk. Velsignelsen i underordnelsen af det gode lederskab handler jo om, at den mindre kloge bliver ledt ad rette vej af den mere kloge!
Så hvis lederskabet ikke er kompetent/kvalificeret, vil jeg mene, at vi hver især har pligt til (og gavn af!) i stedet at konsultere Gud og dernæst andre mere kompetente ledere, når vi vil vejledes. Så at Gud kan komme til at velsigne os igennem at lytte til dette nye og bedre lederskab!
Er man i tvivl om kvaliteten af et aktuelt lederskab, kan man bruge den bibelske metode: på frugterne skal træet kendes. Er frugterne af det nuværende lederskab godt så er lederskabet formentlig også godt. Og omvendt.
Når det for nogle er så svært at løsrive sig fra en ubetinget underordnelse af lederskab, så tror jeg, det handler både om vranglære og om angst. Vranglære: at man fejlagtigt er blevet lært, at når lederskabet har talt, så må man pr. definition ikke stille spørgsmålstegn ved det, uanset baggrunden. At Gud ellers ikke kan velsigne. Det er ikke sandhed det er sekterisme.
Angst: at det kan være fristende at give andre ansvaret for vores liv, blot lade sig styre altid lade andre vide bedst fordi man inderst inde er bange for det ansvar, der følger med det at træffe egne beslutninger. Dette er heller ikke sandhed, men ansvars-forflygtigelse.
Og jeg tror, at Gud synes, det er et problem, hvis vi enten ser stort på sandheden eller vores ansvar for det liv, han har skænket os.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
