Noas Ark parkerer i Hjørring
Hjørringkirkernes Fællesskab holder friluftsgudstjeneste med en Noas Ark legeborg søndag den 17. juni.
Kirkerne i Hjørring er gået sammen om at omdanne parkeringspladsen foran Hjørring Kunstmuseum til et mulighedernes marked, hvor man i en ramme af musik, børneaktiviteter og kaffe kan komme og høre mere om de mange lokale kirker og kirkelige foreninger.
Klokken 14.30 taler biskop Henning Toft Bro ved en friluftsgudstjeneste. Øvrige indslag er en hilsen ved byrådsmedlem Daniel Rugholm, sang ved Den Katolske Kirkes Kor og klavermusik ved Claus Zielke.
Hjørringkirkernes Fællesskab består af folkekirken og forskellige frikirker i lokalområdet. Det er 23. gang, de arrangerer en fælles friluftsgudstjeneste.