Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.
Spørgsmål 1:
Hallo Orla
Den 21. juni 2012 skriver en person til dig, at vi mennesker nærmest er selvforskyldt i vore sygdomme og burde søge en anden livsstil eller en anden måde at leve på, så vi kunne være kernesunde alle sammen.
Og det er da rigtigt, at der er og har altid været folk, der levede ufatteligt usundt med 15 til 20 øl dagligt, og 20 til 30 cigaretter dagligt. Ligesom nogle lever mest af is og chokolade. Andre trøstespiser dagen lang. Men disse forhold kan jo slet ikke sammenlignes med den uforskyldte lidelse, som for nogen er så alvorlig, at det er svært for dem at tjene Jesus.
Dette kan ikke være Guds vilje, for ifølge Hebræerbrevet kap 13, vers 8 er Jesus Kristus den samme i går, i dag, ja, til evig tid.
I både Mattæus-evangeliet kap. 10 og i Lukas-evangeliet kap. 10 vrimler det med helbredelser, så Jesus helbredte overalt, hvor han kom, og han befaler os, at vi skal lægge hænder på de syge, så skal de blive raske, Markus-evangeliet kap. 16, vers 18.
I dag savner vi den langt større lægedom, der var fordum, som vi læser om det i evangelierne, og som nutidens læger slet ikke kan levere. Så vi må være taknemmelige for alle, som beder for syge, og vi må være taknemmelige for både de små som for de store mirakler, der sker.
Mit spørgsmål er: – Hvorfor var der langt flere helbredelser for kroniske lidelser på Jesu tid og på Apostlenes Gerningers tid, end der er i dag?
Venlig hilsen
B.
Svar 1:
Kære B.
Jeg vil allerførst slå fast, som jeg også gjorde det i min forrige Brevkasse: – Det er ikke Guds vilje, at vi skal være syge. Det fortæller Jesu tjeneste og Jesu forbillede os med al ønskelig tydelighed.
Men når det så er sagt, bør vi være realistiske og forstå, at heller ikke Jesus og apostlene helbredte alle syge. Men de helbredte mange.
Dog tror jeg det samme som dig, nemlig at omfanget af guddommelige helbredelser på Jesu tid var større end det, vi ser i Danmark i dag.
Hvad forhindrer da Danmark i at opleve helbredelser, som på Jesu tid og på apostlenes tid ?
Inden jeg kommer ind på det, vil jeg først ud fra nogle steder i Det Nye Testamente vise, at heller ikke Jesus helbredte alle syge. At tro at Jesus helbredte alle syge, er nok en lidt romantisk og urealistisk tanke. Den er i hvert fald ikke holdbar, hvis vi nærlæser Bibelen.
De 4 evangelier er gennemvævet med beretninger om, hvordan Jesus griber ind og bekæmper sygdom og lidelse. Ingen tvivl om det.
Hør blot, hvad der står i Mattæus- evangeliet kap. 4, vers 23 og 24: – Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.
Netop ud fra dette skriftsted og ud fra andre kan man få den opfattelse, at Jesus og disciplene helbredte alle syge hele tiden. Men andre steder i Bibelen læser vi, at sådan var det ikke altid.
Læs i den forbindelse et vers fra Markus-evangeliet. Det er kap.1 og vers 34. Dette vers handler om Jesu tjeneste i Kapernaum. Her står der:
Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme og uddrev mange dæmoner;
Her står ikke, at Jesus helbredte alle. Han helbredte mange. Der er forskel på mange og så på alle.
I beretningen om Jesus ved Betesdas dam træder det endnu tydeligere frem, (Johannes-evangeliet kap. 5, vers 2 og fremefter ):
Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge. — Der lå der en mand, som havde været syg i 38 år.
Denne ene og kun ham helbredte Jesus. Her var der ellers rigeligt med syge mennesker. Der gives ingen forklaring på, hvorfor kun denne ene blev helbredt af Jesus.
Endnu mere trist er beskrivelsen af Jesu besøg i hans egen hjemby Nazaret, (Mattæus-evangeliet kap. 13, vers 53 58). Bemærk hvad der står i vers 58:
– Og han ( Jesus ) gjorde ikke mange mægtige gerninger der på grund af deres (byens indbyggeres) vantro.
Byen som helhed havde en vantroens atmosfære, så Jesus ikke kunne virke. Her giver evangelisten os en forklaring på, hvad der hindrede Jesu undergerninger og helbredelser: – Det var byens vantro.
Vantro kunne altså begrænse Jesu tjeneste dengang. Sådan er det også i dag. Jesu virke kan fremmes ved tro eller begrænses af vantro.
Jeg tror, at vi her er ved forklaringen på vores situation i Danmark i dag. En by kunne begrænse Jesu virke ved vantro. Et land kan begrænse Jesu virke ved vantro.
Vantroen i vores land begrænser Guds og Jesu muligheder for at helbrede og gøre undergerninger.
Dette er nok den mest tungt-vejende årsag til, at vi her i landet ikke oplever ny-testamentlige tilstande med hensyn til syges helbredelse. Det er sørgeligt.
Men det betyder så ikke, at vi skal opgive at bede for syge. Nej, vi skal arbejde for de syge, så længe det er dag. For der kommer en nat, hvor ingen mere kan arbejde.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov!
Du har tidligere bedt for min mand, da han led af heftige krampeanfald. Det var ved et møde i Midtjylland. Han kunne ikke engang bære vores søn på 2 år. Men han blev helbredt. Det har han og hele vores familie glædet os meget over. Vi er Gud meget taknemmelige for det.
Tak i øvrigt for dine gode indlæg i Udfordringen og for din tjeneste.
Venlig hilsen E.
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Tak om du vil bede for og sende en salvedug til min søn.
Min søn blev bedt for på et møde i vinter, hvor du talte. Hans problem er hjerteflimmer. I lang tid, efter du havde bedt for ham, var han fri for det, men det er nu kommet igen, og han er meget plaget af det.
Tak Orla Lindskov for dit arbejde og din omsorg for og kærlighed til mennesker. Jeg tror på, at Jesus helbreder, for han er den samme i dag.
Gud velsigne dig og tak for din hjælp.
Kærlig hilsen fra
os begge to. I.
