Israel ændrer politik over for Syrien

Antallet af dødsofre i den blodige konflikt mellem Syriens præsident Bashar Assad og oppositionsstyrker er nu nået op over 30.000, og i Vesten gransker mange ledere, om tiden nu måske er inde til at intervenere og prøve at standse de daglige blodsudgydelser.
Mens Israel ved denne konflikts begyndelse for halvandet år siden førte en meget forsigtig politik, støtter det nu åbent tanken om en udenlandsk intervention, nok i form af en militær aktion.

Det syriske styre har villet vise, at det er en standhaftig arabisk nationalistisk stat og har betegnet kamphandlingerne som en følge af vestlig og zionistisk konspiration.

I månedsvis har Israel indtaget en tilbageholdende indstilling, mens man gjorde klar til at modtage tusinder af syriske flygtninge, hvis disse vovede at søge tilflugt hos ærkefjenden Israel.

Nu er den israelske regerings politik og neutralitet blevet ændret.
Den officielle israelske opfattelse er kommet til udtryk ved en udtalelse af statsminister Binyamin Netanyahu, da han blev spurgt, om han går ind for, at Vesten aktivt bevæbner oprørerne.
Netanyahu svarede forsigtigt:
– Jeg er ikke sikker på, at det vil være godt, hvis jeg svarer på dette, fordi jeg er usikker over for, om det vil være til støtte for de mennesker, man ønsker at hjælpe.

Officiel politik

Intervention mod Assad er imidlertid nu blevet offentlig proklameret som det israelske udenrigsministeriums officielle politik.
Ministeriets talsmand, Yigal Palmor, siger som forklaring på Israels ændrede opfattelse:
– Ligesom der var intervention i Libyen, bør der også være en indgriben i Syrien, om nødvendigt ved en militær aktion. Vi specificerer ikke, hvilken form denne aktion skal tage, men fra et moralsk synspunkt behøver de syriske civilpersoner beskyttelse.

Den tidligere chef for Mossad-efterretningstjenesten, Efrim Halevy, har i en artikel i “New York Times” skrevet:
– Syrien er blevet Irans akilleshæl. Iran har givet Syrien et væld af ressourcer. Den nuværende fastlåste stilling giver verden en sjælden chance for at blive fri for den iranske trussel mod international sikkerhed og trivsel.

Israels nationale Sikkerhedsråds tidligere chef, Giora Eiland, siger:
– Hvis man ser politisk og kynisk på situationenm, er denne ikke dårlig for Israel, så længe regimet i Damascus kæmper for at overleve internt og for legitimitet i den internationale arena, og så længe Syrien svækkes økonomisk og militært.

Eiland siger imidlertid, at det styre, der vil efterfølge Assads, vil kunne være negativt hvad Israel angår – det vil måske domineres af Det islamiske Broderskab og være meget militant overfor Israel, og at grupper, der er inspirerede af Al Qaida, vil kunne overtage kontrol over grænseområderne.

– Selv hvis en stabil, pro-vestlig regering opstår, siger Eiland, vil den først og fremmest drøfte en tilbagevenden af Golan Højderne – og jeg er ikke sikker på, at det vil være godt Israel.

Eiland siger sluttelig, at en vestlig imilitær intervention vil kunne styrke Assads bestræbelse på at deligitimere sine modstandere ved at vise dem som et “redskab for den zionistiske fjende”.