Hvad opnår vi gennem konfirmandarbejdet?

År efter år underviser kirkerne konfirmander op til den store dag. Men hvad får de med sig videre? Og bliver de aktive i menighederne?
Udfordringen har spurgt to præster om deres erfaringer. – Vi mærker desværre, at vi bare har konfirmanderne til låns, fortæller Tage Rasmussen, som er sognepræst i Sct. Hans Kirke i Odense.

Konfirmationskjolen på billedet er fra firmaet Hundborg Handmade, som designer og syr kjoler. Bag Hundborg Handmade står svigerinderne Ditte og Stine Hundborg fra Randers. De er begge aktive i Den evangeliske Frikirke.

Den specielle ”lånesituation” skyldes, at der ikke findes nogen folkeskole i sognet. Derfor modtager Sct. Hans Kirke konfirmander fra 4 forskellige friskoler, fordelt på 3 hold.
Det drejer sig om elever fra Marie Jørgensens Skole, Balletskolen, Friskolen City Odense og Mentiqaskolen (de intelligente børn). De kommer fra hele Fyn.

Tage Rasmussen er sognepræst i Sct. Hans Kirke, Odense.

– Hertil kommer ca 20 minikonfirmander fra Marie Jørgensens Skole, som er vores nabo.
Det sker også, at nogle af dem vælger blot at blive forberedt hos os, mens konfirmationen foregår i deres egen sognekirke.
– Vi må indrømme, at vi mærker, at konfirmanderne ikke er vore egne. Det er følgelig også få af dem, som vi ser efter konfirmationen, forklarer Tage Rasmussen.

Hvad vil I som kirke opnå gennem konfirmandundervisningen? Handler det om at formidle viden om troen og om kirken?
– Ja, det gør det bestemt, men forhåbentlig ikke tør viden, siger Tage Rasmussen.
– Vi ønsker, at de skal opleve kirken som et godt sted at være. Selvfølgelig vinkler vi emnerne, så de kan forventes at træffe konfirmanderne hjemme.

---

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Jørgen Jørgensen er sognepræst i Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa.

Jørgen Jørgensen, sognepræst i Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa, har modsat kollegaen i Odense mange konfirmander fra folkeskolen:
– For mig handler det om at formidle viden om kirke, kristendom, tro og trosliv, men med troens fortegn.
– Jeg gør meget ud af at markere, at jeg selv tror på det og satser på det. Men hvis de ikke skal høre lidt om kirken og dens anvendelse som konfirmander, hvornår så?
– Jeg genfortæller bibelhistorien i hovedlinier – gennemgår trosbekendelsen, de ti bud – ser nogle relevante film – lærer dem nye rytmiske sange – henviser til konfirmandklub om aftenen osv, fortæller sognepræsten fra Sønderjylland.

Hvad kræver I som minimum, at konfirmanderne lærer i forløbet?
– De skal lære de vigtigste ting om de 3 trosartikler, det ondes problem, sakramenterne, et kristent menneskesyn /værdigrundlag, tilgivelse og næstekærlighed, siger Tage Rasmussen, mens kollegaen fra Aabenraa siger:
– De skal kunne fadervor og trosbekendelsen udenad – og være fortrolige med de bibelhistoriske hovedlinier.
Er det et mål for jer at få kontakt med familierne gennem konfirmationsundervisningen?
– Jf. ovennævnte ligger det lidt tungt, da forældrene også opfatter vores kirke som en erstatningskirke, mener Tage Ramussen. Endnu engang er hans sønderjyske kollega i en anden situation:
– I et vist omfang ja. Forældrene inviteres med på første del af kanoturen – til kaffe i forbindelse med gudstjenester – og jeg besøger familierne på konfirmationsdagen.

Handler det også om at få nye kirkegængere?
– Det handler i hvert fald om at ”afdramatisere” kirkegangen, så de ikke ”vaccineres”. Jeg har i år haft et klippekort, som de skulle få udfyldt så meget som muligt:
4 højmesser (hver søndag i november)
4 rytmiske gudstjenester
1 rytmisk gudstjeneste
1 kanotur
1 weekend
3 konfirmandevents.
Det har de gået noget op i. Og det har præsenteret kirken på en mangfoldig måde, fortæller Jørgen Jørgensen.
For Tage Rasmussen er det stadig en udfordring med tilhørsforholdet:
– Betingelserne ikke de bedste, fastslår han.

Prøver I bevidst at lede konfirmanderne til tro?
– På deres egne præmisser: Ja, svarer Jørgen Jørgensen. Han suppleres af kollegaen fra Odense:
– Ja i den forstand at hele undervisningen foregår i troens rum. Vi beder (præsten formulerer), synger, belyser alle aspekter i lyset af troen. Om de køber varen, er vi jo ikke herrer over, siger Tage Rasmussen.

Oplever I, at konfirmanderne kommer med i nogle af kirkens aktiviteter og fortsætter efter konfirmationen?
– Det sker … alt for sjældent. Men vi har haft den glæde, at nogle har sunget med i vores forskellige kor, samt nogle få har takket ja til at komme i Teen-klubben, fortæller Tage Rasmussen.
– Næsten en fjerdedel har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i planlægningen af næste års konfirmandevents – sammen med vores ledere fra ungdomsarbejdet i kirken, slutter Jørgen Jørgensen.