Svensk pilgrim gik 4500 km fra Lund til Jerusalem
Den 39-årige svensker Jorgen Nilsson har udført en bedrift ved at gå fra Lund i Sverige til Israel, en distance af 4500 km, som han klarede på fire måneder.
Hans ankomst til Jerusalem, hvor han blev modtaget af borgmester Nir Barkat, falder sammen med afholdelsen af det første internationale symposium om grønt miljø og pilgrimsfærd.
Jorgen Nilsson, der er ridder af St. Lazarus-Ordenen og vil deltage i symposiet, ankom til Jerusalem iført ordenens kjortel med et kors på brystet.
Han indledte sin pilgrimsfærd i Lund den 19. november og har siden gået gennem Danmark,Tyskland, Frankrig, Italien og Grækenland. Sidste uge ankom han til Haifa og har derefter gået gennem byerne Zichron Ya’akov, Hadera, Netanya, Ra’anana, Tel Aviv, Ramla, Ramat Raziel og Abu Gosh før ankomsten til Jerusalem.
Han siger, at han foretog denne pilgrimsfærd, fordi den gamle og hellige by altid har været et kritisk punkt, for fred og konflikt, og fordi byen er et symbol på bestræbelserne for at opnå fred i verden
– Jeg er medlem St. Lazarus Ordenen, siger han. Sidste år vendte den tilbage efter hundreder af år i eksil i Frankrig. I lyset af dette og som led i mit ønske om at gøre vores tilbagevenden til Den hellige by permanen, besluttede jeg at foretage denne historiske gåtur til Jerusalem.
St. Lazarus Ordenen, som indbød Nilsson til Israel, er kendt for dens aktivitet for et grønt miljø og samarbejder om dette med Jerusalem kommune